Hos TopLop kan du købe og sælge second hand tøj og ting

BØRN: Brødre vil sørge for, at Brønderslev er med på genbrugsbølgen for børn og deres mødre

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

BRØNDERSLEV:Brødrene Daniel og Kasper Holm har fundet ud af, hvad de vil bruge store førstesal i Østergade 63. På den adresse har de i forvejen DKshoes Brønderslev i stueetagen.

- Vi synes Brønderslev manglede et sted, hvor man kunne købe og sælge brugt tøj og andre ting til børn, fortæller Daniel Holm.

Der er også et generelt ønske i samfundet om at genbruge og derved spare på miljøet.

Han er selv far til en to-årig, og ved derfor, at mange ting til de små slet ikke når at blive slidt inden de vokser ud af dem. Andre kan have glæde af dem og samtidig spare penge.

- Vi åbner derfor TopLop 1. april, som bliver en second hand tøjbutik, hvor folk kan leje en bøljestang og så sælge børnetøj og dametøj, fortæller Daniel Holm.

Tanken er, at folk skal bygge en plads via hjemmesiden Toplop.dk, og man kan også læse mere på facebooksiden Toplop Brønderslev.

TopLop bliver samtidig et sted, hvor børnefamilierne kan mødes, børnene kan lege og forældrene sidde i en sofa og snakke.

Der er tale om et stort lokale på 350 kvadratmeter, hvor der bliver plads til 200 stande. Udover bøljerne kan man også placere legetøj eller andre ting såsom autostole og måske en barnevogn, der er til salg til andre børnefamilier.

Indgangen til TopLop bliv er gennem skobutikken, og åbningstiderne følger ligeledes Dkshoes i stueetagen.

Alle er velkomne til at kigge forbi og se lokalet og standene.

- Hvis man ikke har tid til at rydde op på standen, er der mulighed for at købe os til det, lover Daniel Holm.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.