Hvem kender denne basse? - han forstår ikke fransk ...

OPDATERET kl 13.32 torsdag: Nordjyllands Politi oplyser, at hundens ejer nu er lokaliseret

Hvor er min ejer ...? <i>Privatfoto.</i>

Hvor er min ejer ...? Privatfoto.

HJALLERUP:Onsdag er en ordentlig basse i form af en fransk mastiff blevet indleveret til internatet i Hjallerup.

- Der må simpelthen være nogen, der mangler så mange kilo varm og venlig – muligvis aktuelt en smule fornærmet – hund? Vi har forsøgt med vores bedste, smårustne franske gloser, men det viser sig, at hunden har en polsk chip (...) Så det er nok bare bedst, hvis rette ejer henvender sig og får basse med hjem, lyder det fra Nordjyllands Politi i et opslag på facebook torsdag morgen.

Kender du vovsens hjem, så kan du ringe på 114 og journalnummer 5100-89152-00141-22.

- Del gerne – vi skulle hilse fra basse og sige tak for hjælpen (tror vi nok), lyder det endvidere fra ordensmagten.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.