Indbrudstyv - nu med drone

Fald i juleindbrud, men i Vendsyssel var der uønsket besøg

En drone af mærket Xiaomi FIMI X8 blev stjålet i juledagene.

En drone af mærket Xiaomi FIMI X8 blev stjålet i juledagene.

VENDSYSSEL:Antallet af juleindbrud er faldet markant i år, men nogle kriminelle har ikke holdt juleferie.

Et hus på Oiensvej i Flauenskjold øst for Brønderslev har haft ubudne gæster juleaften. Tyve kom ind ved at smadre en rude, og udbyttet blev blandt andet en drone af typen Xiaomi FIMI X8, en robotstøvsuger, to PH-lamper, tre fladskærms-tv af mærket Samsung samt en pc, oplyser politikommissær Peter Skovbak fra Nordjylland Politi i Frederikshavn.

Også en beboelse på Aalborgvej nær Dronninglund har haft indbrud. Det skete mellem fredag og lørdag, og her blev der stjålet DVD'er, flere computere, et fladskærms-tv samt et svejseanlæg. Tyvene kom ind ved at afliste en rude.

Og en villa på Istedvej i Frederikshavn blev ramt af indbrud i juledagene Her blev en rude i terrassedøren smadret, og der blev stjålet smykker og kontanter.