Udbrudt brand

Brand i korntørreri - nu skal beholder tømmes

Torsdag morgen blev en brand i et korntørreri opdaget. Brandvæsnet er tilstede og har dæmpet branden

Foto: Torben Hansen
Foto: Torben Hansen

Opdateret kl. 10:37

DRONNINGLUND: Torsdag morgen fik Nordjyllands Beredskab en melding om brand på Vester Thorupvej i Dronninglund.

Der var gået ild i toppen af korntørreriet på en gård. Tørreriet er en konstruktion, hvor korn drysser ned igennem, mens der bliver blæst varm luft ind.

På et tidspunkt i løbet af natten til torsdag er der gået noget galt, og torsdag morgen blev branden opdaget.

Ifølge indsatslederen, som er tilstede på adressen, er det ikke til at vide, hvad der har startet branden. Det kan muligvis være en gnist fra mekanikken.

Nordjyllands Beredskab har dæmpet branden, og der er ikke længere nogen flammer at se. I øjeblikket venter de på en suger, som kan trække alt kornet ud af tørreriet. På den måde kan branden slukkes udefra, og de kan sikre sig, at ilden ikke har bredt sig længere ned i konstruktionen.

Branden er lukket inde i selve den beholder, som tørreriet udgør, og den skulle ikke have mulighed for at brede sig.

Sugeren forventes at ankomme snart for at tømme tørreriet. Indsatslederen fortæller, at det ikke vides, hvor meget korn konstruktionen indeholder. Det kan være alt fra 15 tons til næsten ingenting, siger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden