Lade i brand: En person sigtet for at tænde bål tæt på bygning
Gammelt halm og træ brændte i bygning, der var for farlig at gå ind i. 12-14 brandfolk i aktion
Opdateret kl. 20:38
Nordjyllands Politi har sigtet en person for overtrædelse af beredskabsloven, efter at en ladebygning på en ældre ubeboet ejendom på Håndsbækvej mellem Jerslev og Dybvad lørdag eftermiddag brød i brand.
Det oplyser vagtchef Michael Mow fra Nordjyllands Politi.
- Han har været i gang med at brænde nogle gamle palle af på grunden, og i den forbindelse har et mindre bål fået fat i bygningerne, oplyser vagtchefen.
Alarmen gik kl. 16.32.
Ifølge Nordjyllands Beredskab er laden, der indholder både gammelt halm og træ, bygget sammen med en faldefærdig hovedbygning. Brandfolk fra stationerne i Østervrå og Brønderslev rykkede ud til branden, hvor der ikke er fare for mennesker eller dyr.
Ifølge indsatsleder Thomas Dybro blev der også sendt bud efter en kran fra Beredskabsstyrelsen i Thisted. Indtil den ankom, koncentrerede de 12-14 brandfolk på stedet sig om at forhindre ilden i at sprede sig.
- Der er pladetag på bygningen, der brænder. Nabobygningen har asbesttag, og vi gør alt, hvad vi kan for, at den ikke brænder. Men vi kan ikke gå ind i bygningen, der brænder. Den er svært at komme ind til, for det er noget gammel, faldefærdigt noget. Det er simpelthen lisvfarligt, så først når kranen kommer fra Thisted, kan vi for alvor komme i gang med at slå branden ned, fortalte indsatslederen tidigere på dagen.
Han oplyste, at brandfolkene også brugte kræfter på at fjerne ting, der var farlige for dem.
- Skorsten, store ventilationsrør og nedfaldne plader, forklarer Thomas Dybro.
Kl. 20.25 har de fleste brandfolk forladt stedet. Kun et par stykker er blevet tilbage for efterslukke.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.