Line efter exit fra de konservative: - Om det var et kup? Hvad skal jeg ellers kalde det?
Line Vanggaard Pedersen var allerede i december utryg ved, om det konservative kandidatvalg var fair
BRØNDERSLEV: Fredag besluttede det konservative byrådsmedlem Line Vanggaard Pedersen at melde sig ud af partiet og blive løsgænger. Det skete i konsekvens af, at vælgerforeningen vragede hende som partiets spidskandidat til det kommende kommunalvalg. Efter udmeldelsen fortæller hun nu, at hun allerede i december op til kandidatvalget følte sig usikker på, om valget foregik på en fair måde.
- Om det var et kup? Ja, hvad skal jeg ellers kalde det? Jeg fik nogle personlige henvendelser om, at der blev brugt medlemslister til at kontakte nye medlemmer for at sikre flere stemmer til min modkandidat, forklarer Line Vanggaard Pedersen, der ikke ønsker at sætte navne på, hvem der kontaktede hende, eller hvem der skulle have brugt medlemslisterne.
- Men jeg kontaktede vælgerforeningens formand Ole Agger Hansen og spurgte, om jeg også kunne få medlemslisten, så jeg havde mulighed for at gøre det samme. Jeg sagde til ham, at jeg var utryg ved situationen og havde en dårlig mavefornemmelse, forklarer Line Vanggaard Pedersen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.