Indbrud

Modig indbrudstyv: Stjal tablet for øjnene af rottweiler

Det lykkedes en ukendt gerningsmand at begå indbrud, selvom der var en stor hund i huset

Foto: Henrik Bo

JERSLEV: Det var muligvis en meget modig indbrudstyv, der var på spil i Jerslev tirsdag eftermiddag.

Mellem klokken 14 og 16 brød en ukendt gerningsmand nemlig ind i en villa på Bonbethvej og stjal en tablet.

Det var der ikke noget usædvanligt ved, men tyvekosterne lå i et værelse, hvor der befandt sig en rottweiler, fortæller politikommissær Peter Skovbak, Nordjyllands Politi i Frederikshavn.

Men den store hund skræmte altså ikke tyven, der slap fra stedet med en tablet i hånden.

Stjal bil og nøgler

Tyve var også på spil i Dybvad natten mellem tirsdag og onsdag.

Her blev der stjålet bilnøgler fra et hus på Hugdrupvej, og efterfølgende kørte tyvene væk i en grå Mercedes varebil.

Den har registreringsnummer BD 56551.

Gå til relaterede emner

Forsiden