Butikskæde

Netto i Brønderslev er klar med et nyt koncept

Det bliver en anderledes butik, som borgerne i Brønderslev vil møde, når de fra den 23. september går på indkøb i deres lokale Netto.

Bjørn Bang Engstrøm skal være butikschef i den nye udgave af Netto i Brønderslev.

Bjørn Bang Engstrøm skal være butikschef i den nye udgave af Netto i Brønderslev.

BRØNDERSLEV:Nu kan der snart handles igen i Netto på Østergade 24 i Brønderslev, da de er klar til at slå dørene op igen torsdag 23. september efter at have været lukket i fem uger grundet ombygning. Butikken vil adskille sig fra en typisk Netto, da den følger kædens nye butikskoncept ”Netto 3.0”. Det omfatter, at der er en ny indretning, nye farver og et særligt fokus på frugt og grønt.

- Kernen i vores nye koncept vil stadig være det, som kunderne kender: Gode varer til de bedste priser. Men med vores nye koncept vil vi i endnu højere grad gerne skabe butikker, som det er rart at være i for kunder og medarbejdere, fortæller Michael Løve, direktør i Netto.

Der kommer til at være et større fokus på Frugt og grønt afdelingen i Nettos butikker. Foto: Bente Poder.

Der kommer til at være et større fokus på Frugt og grønt afdelingen i Nettos butikker. Foto: Bente Poder.

Udover nye farver vil den nye butik også have en anderledes indretning, hvor der vil være et øget fokus på frugt og grønt afdelingen. Herudover vil convenience varer få deres afdeling i butikken, da denne type varer er blevet mere populær blandt kunderne. Convenience varer dækker over produkter, hvor en del af tilberedningen er flyttet fra det private køkken over i et industrielt køkken.

Det bliver fortsat Bjørn Bang Engstrøm, der skal stå for den daglige drift af Nettoforretningen i Brønderslev.

- Vi vil i endnu højere grad indrette butikken efter kundernes efterspørgsel, som går mod markante frugt- og grønt-afdelinger, convenience og en enkel og nem navigering i butikken. Det skal være behageligt at handle her, og på tværs af hele butikken vil man møde en styrket oplevelse, som vi håber, at kunderne vil tage rigtig godt imod, siger Bjørn Bang Engstrøm, der glæder sig til at kunne slå dørene op igen.

- Det bliver fedt at åbne dørene igen og vise kunderne, hvad vi har arbejdet på, siger Bjørn Bang Engstrøm. Foto: Bente Poder.

- Det bliver fedt at åbne dørene igen og vise kunderne, hvad vi har arbejdet på, siger Bjørn Bang Engstrøm. Foto: Bente Poder.

Nyt koncept

Netto investerer en milliard i nye butikker i 2021

I alt 69 butikker vil åbne i 2021 med Nettos nye koncept:

10 spritnye butikker.

3 vil være butikker, der flytter fra en adresse til ny – og bliver indrettet med det nye koncept.

6 vil være butikker som bliver udvidet og indrettet med nyt koncept.

50 vil være butikker, der gennemrenoveres og opgraderes med det nye koncept.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.