Pengeinstitut

Nordjyske Bank samler filialer

Afdelingerne i Hjallerup og Dronninglund flytter sammen

Arkivfoto
Arkivfoto

DRONNINGLUND/HJALLERUP: Nordjyske Bank i Dronninglund og Hjallerup flytter sammen, oplyser banken i en pressemeddelelse.

De to afdelinger bliver til en og samles i Hjallerup Centret.

- Vi har i stedet for to små afdelinger valgt at skabe en større afdeling, hvor den daglige bemanding hænger bedre sammen, og hvor vi altid kan leve op til de krav, som vores kunder med rette kan stille til os. Vi sikrer, at de nødvendige kompetencer altid er til stede, siger afdelingsdirektør for de to afdelinger Michael Bladsgaard Larsen.

Pengeautomaten i Dronninglund bibeholdes, og der vil fortsat kunne hæves og indbetales kontanter. Automaten vil indtil videre være at finde på den nuværende placering i Dronninglund, men flyttes senere til Meny i Dronninglund.

- Vi har lavet en aftale med Meny i Dronninglund, som gør, at der fortsat vil være en automat. Bevarelsen af pengeautomaten i Dronninglund er også en del af et ønske om, at vi fortsat ønsker at være synlige i byen, siger Michael Bladsgaard Larsen.

- Det er meget vigtigt for mig at understrege, at selvom vi samler alle medarbejdere i Hjallerup, så ønsker vi fortsat at være lokale i hele området, hvorfor vi selvfølgelig vil deltage i aktiviteter i Dronninglund, præcist som vi plejer.

Medarbejderne flytter fra Dronninglund 18. februar, og der vil være sidste åbningsdag i Dronninglund 15. februar.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden