Ny skolegård på vej

Søndergades Skoles skolegård er i vinterferien blevet brudt op

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Håndværkerne var i gang hele ugen på Søndergades Skole. Det blev udnyttet, at der ikke var nogle elever til stede i ferien, så de kunne køre frit rundt med de store maskiner. Foto: Bent Bach Bent Bach

BRØNDERSLEV:Hele vinterferien har håndværkere været i gang med at bryde de gamle fliser op i den gamle skolegård på Søndergades Skole og åbne op til jorden under fliserne.

Det er første etape i en større renovering af skolegården, som der er bevilliget omtrent 500.000 kroner til. Hvornår skolegården står helt færdig, det er der dog ikke noget klart svar på endnu.

- Vi er i udvalget blevet informeret om, at det kommer til at give lidt besvær, at der arbejdes i skolen. Der er lavet en plan for, hvordan det skal håndteres, men vi ved ikke, hvor længe det kommer til at vare. Det kommer også an på, hvad det er man åbner op for nede i jorden, ting, man ikke har kunnet tage højde for. Nu begynder vejret at være til, at man kan gøre noget, og man arbejder selvfølgelig på at blive færdig hurtigst muligt, siger formand for børne- og skoleudvalget Lone Lex (V).

Hun ser frem til, at Søndergades Skole snart får en ny skolegård, da det har været et ønske i meget lang tid.

- Det er projekt, der er blevet i etaper, som startede med, at de skulle have nye toiletter. Dem har de fået nu, og de er rigtig flotte. Men nu skal man hele vejen henover skolegården for at lave kloakering, og jeg håber, det er klar til næste skoleår.

Hun er også godt klar over, at der er andre skoler i kommunen, som godt kunne trænge til et løft for at leve op til nutidens standarder.

- Det er ingen hemmelighed, at vores skoler lider under vores anlægspuljers størrelse. Vi kan ikke gøre mere. Men skolerne praktiseres på en anden måde i dag end tidligere, og både inde og ude er man udfordrede på at skabe miljø og omgivelser, der giver et inspirerende læringsmiljø. Det er helt sikkert en udfordring, men det er dejligt, der sker noget på Søndergades Skole. Men vi ved også godt, at det er et problem på andre skoler, siger Lone Lex.

På budgettet i år er også cirka en millioner kroner til faglokaler på kommunens skoler. Det er endnu ikke besluttet, hvor disse midler skal bruges, men hun forventer, at udvalget har taget en beslutning i løbet af foråret.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.