Nye advokater i Dronninglund
Advokat Per Bøgh Jensen afhænder sin forretning i Dronninglund
DRONNINGLUND: Advokat Per Bøgh Jensen har afhændet sin forretning i Nørregade til advokaterne Kim Østergaard og Claus Nielsen, som i forvejen har kontor i Aalborg siden 2006.
- Vi tror på området her og ønsker at drive en god advokatforretning her, og vi ønsker også at være en del af det lokale miljø, siger Kim Østergaard, og Claus Nielsen tilføjer:
- Vi har den indstilling, at man ikke behøver at komme på advokatkontoret, hvis man ønsker advokatbistand, vi kommer gerne ud til kunden, siger de begge, og Per nikker bifaldende. Sådan har han nemlig også gjort. Per og de to sekretærer, Lis Olesen og Mariann Holtegaard, bliver nu ansatte hos de to nye advokater i Dronninglund.
- Jeg skal arbejde her tre dage om ugen, så jeg skal til at vænne mig til to ekstra fridage, siger Per med et forventningsfuldt smil. Han vil sikkert især tage sig af de private kunder, hvoraf mange kender ham fra de mange foregående år.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.