Nyt samarbejde om jazzkoncerter

Jazz 9700 og Det Musiske Hus har indgået aftale om koncerter i Vendsyssel

Niels Pehrsson fra Jazz 9700 og Jens Ole Amstrup fra Det Musiske Hus satser på mere samarbejdet om jazz i fremtiden. Privatfoto
Niels Pehrsson fra Jazz 9700 og Jens Ole Amstrup fra Det Musiske Hus satser på mere samarbejdet om jazz i fremtiden. Privatfoto

BRØNDERSLEV/FREDERIKSHAVN: Det Musiske Hus i Frederikshavn og Jazz 9700 i Brønderslev er gået ind i et samarbejde om koncerter og publikumsoplevelser i Vendsyssel. Det oplyser Jazz 9700 og Det Musiske Hus i en pressemeddelelse.

- Det Musiske Hus og Jazz 9700 har siden efteråret været i dialog om at arrangere koncerter. Det har nu udviklet sig til et formelt samarbejde, der skal komme både musikken og publikum til gode. Samarbejdsaftalen blev underskrevet tirsdag den 19. februar, og aftalen træder i kraft her og nu, oplyser formand for Jazz 9700, Niels Pehrsson, i en pressemeddelelse.

De to parter vil samarbejde om at præsentere jazzkoncerter, enten som dobbeltkoncerter eller som enkeltkoncerter på tværs af kommunegrænser, der kan styrke interessen for jazzmusikken i hele Vendsyssel.

- Vi bliver styrket i arbejdet med at præsentere jazzkoncerter på absolut højeste niveau, og Jazz 9700 får mulighed for økonomisk at “spille” med”, oplyser formand for Jazz9700 Niels Persson.

Jens Ole Amstrup, leder af Det Musiske Hus, peger i pressemeddelelsen på, at det er godt med samarbejde:

- Det er så vigtigt, at vi ser hinanden og bakker hinanden op. Der kan være en tendens til at se hinanden som steder, der har meget forskellige dagsordener. Men pengene til musik er så forsvindende små, at det virkelig giver mening at tage hinanden med og sikre kvaliteten i de koncerter, som vi tilbyder.

Der blev også samarbejdet ved et møde med Jazz Danmark i sommer, hvor mange af de nordjyske jazzarrangører mødtes i Brønderslev og talte om koncerter og festivaler i regionen, og senere har Jazz Danmark holdt tilsvarende møder i de øvrige regioner i Danmark.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden