Varmeværk i usædvanlig redningsaktion

Fjernvarme-forbrugere i Vendsyssel havde udsigt til en årlig fjernvarme-regning på 80.000 kroner 

Der skal lægges 1,4 kilometer varmerør mellem de to byer. <i>Arkivfoto: Bo Lehm</i>

Der skal lægges 1,4 kilometer varmerør mellem de to byer. Arkivfoto: Bo Lehm

ØSTER BRØNDERSLEV: De 354 forbrugere hos Øster Brønderslev Fjernvarme fik en aconto-opkrævning for oktober på intet mindre end 6700 kroner, og når de havde sundet sig over det første chok, kunne de begynde at regne på, hvad det giver på et år - og få det næste.

For det er langt fra alle, der kan klare en årlig varmeregning i omegnen af 80.000 kroner, men det var hvad man kiggede ind i - en lidt usædvanlig redningsaktion fra den lokale fjernvarmebestyrelse har dog fået borgerne til at drage et lettelsens suk, der kan høres helt i nabobyen.

I aktion, inden ja'et

Bestyrelsen har for længe siden set skriften på væggen, og allerede inden der blev indkaldt til de to generalforsamlinger, der kunne bane vejen for en sammenlægning med Brønderslev Forsyning, var bestyrelsen kommet ud af røret.

- Vi har været lidt forudseende. Vi tog chancen og bestilte rørene og fik dem svejset, inden det kom til afstemning, siger formanden får Øster Brønderslev Fjernvarme, Jan Jæger, der ikke er uvant med at skele til det gode købmandsskab, idet han til daglig driver Spar i Øster Brønderslev.

Det viste sig, at bestyrelsen ramte plet med deres vurdering: Samtlige forbrugere, der var mødt frem, stemte i denne uge ja til sammenlægningen med forsyningen i Brønderslev.

- Det var tegnebogen, der afgjorde den sag, fastslår formanden.

Snarrådigheden betyder, at forbrugerne allerede fra 1. december via en 1,4 kilometer lang rørledning kobles på et net, der kan levere langt billigere varme med en årlig udgift på blot omkring 16.000 kroner.

icon

Vi har været lidt forudseende. Vi tog chancen og bestilte rørene og fik dem svejset, inden det kom til afstemning

Jan Jæger, formand får Øster Brønderslev Fjernvarme

Altså blot en femtedel af den skyhøje pris på varme fra værket i Øster Brønderslev.

Årsagen til den voldsomme varmepris i Øster Brønderslev skyldes, at den klart største varmekilde er gas, hvor prisen som bekendt er eksploderet.

Over ti år

Træerne vokser ikke ind i himlen, og der skal selvfølgelig betales en regning for at blive koblet på storebror i Brønderslev: Den lyder på 37.000 kroner pr. forbruger i Øster Brønderslev.

- Alle er ramt af de stigende udgifter, så der bliver mulighed for at afdrage beløbet over 10 år, siger Jan Jæger.

Værket i Øster Brønderslev skal køre videre - efter 1. december vil der dog ikke blive fyret med gas, før prisen igen er faldet voldsomt. Til gengæld vil der fortsat være gang i værkets solcelle-anlæg.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Alvorlig færdselsulykke i Aalborg - Hobrovej spærret
Luk