Spritbilist

Plørefuld bag rattet: Blev stoppet med en promille over tre

En 46-årig mand blev stoppet med en tårnhøj promille i Hjallerup

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret kl. 14:48

HJALLERUP: For de fleste er det nok uforståeligt, hvordan det overhovedet er muligt at styre en bil, hvis man har en promille på over tre.

Ikke desto mindre, så var det lige det, en 46-årig mand pustede alkometeret op på, da han blev stoppet i sin bil i Hjallerup.

Det fortæller vagtchef Jess Falberg, Nordjyllands Politi.

Den 46-årige blev stoppet onsdag middag, efter en anden bilist havde fulgt efter ham fra Vodskov. Den anden bilist synes, at den 46-årige slingrede noget voldsomt og ringede derfor til politiet.

Bilisten valgte at følge efter den 46-årige på turen fra Vodskov til Hjallerup, så han kunne guide patruljevognen det rette sted hen, fortæller vagtchefen.

Den 46-årige, der er fra lokalområdet, skal nu sove rusen ud, inden han bliver afhørt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden