Politi advarer: Køer nær hovedvej ved Brønderslev

13-14 kreaturer slap ud af fold ved Brønderslev

Kø-jagten er i gang. Foto: Henrik Louis Simonsen

Kø-jagten er i gang. Foto: Henrik Louis Simonsen

BRØNDERSLEV:Normalt er en kø på en vej i ental og noget, der snegler sig afsted.

Lørdag formiddag er situationen anderledes omkring rute 190 mellem Brønderslev og Vrå.

Nær landsbyen Serritslev slap en mindre flok på 13-14 køer ud af deres fold kort før kl. 9.

- Vi får anmeldelsen kl. 8.57, og vi er til stede med et par patruljer. Der er risiko for, at de ville løbe ud på hovedvejen, og det kan få alvorlige konsekvenser, hvis en bil kommer med 80 km/t og så står der pludselig et dyr på 700-800 kilo, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Henrik Beck.

Ifølge hans oplysninger var det på det tidspunkt lykkedes at få ca. halvdelen af køerne tilbage i folden.

Kort efter kl. 10 var der stadig syv køer på fri fod. Ifølge politiet er de løbet ind i mindre skovområde ved Stadevej midt mellem rute 190 og E39 Hirtshalsmotorvejen.

Landmanden, der ejer køerne, deltager selv i arbejdet med at indfange køerne, og eftersom det er lykkedes at slå kløerne i ca. halvdelen af de undslupne kreaturer, har politiet et håb om, at alarmen snart er afblæst.

Ved middagstid lød meldingen fra politiet, at alle de undslupne køer nu var indfanget.

Se fotos fra den koordinerede ko-jagt her:

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.