Voldtægt

Politi efterlyser mulig voldtægtsmand

En 60-årig kvinde blev i august voldtaget i en have i Brønderslev, da hun var på vej hjem

Foto: Henrik Bo

Opdateret 22. september 2021 kl. 14:26

Opdateret 21. sept.: En mand er anholdt, sigtet og varetægtsfængslet i sagen:

BRØNDERSLEV: Nordjyllands Politi efterlyser nu en mand, der mistænkes for at stå bag en voldtægt af en 60-årige kvinde i Brønderslev.

Voldtægten skete 29. august omkring klokken 01, hvor kvinden var på vej hjem. På Algade blev hun overfaldet bagfra af gerningsmanden, der holdte om kvindens mund og trak hende ind i en have, hvor han voldtog hende.

Klokken 01.32 slog kvinden alarm.

Politiet sendte en patrulje til stedet og foretog tekniske undersøgelser, ligesom en hundepatrulje søgte efter spor.

Efterforskningen og overvågning fra Algade og Bredgade i Brønderslev får nu politiet til at efterlyse en mand, som kan være gerningsmanden.

På overvågningsvideoerne ses manden cykle på en mørk herrecykel uden bagagebærer og med hvid skrift på stellet.

Han beskrives som:

•Mand på 25-35 år

•Ca. 170-180 cm høj

•Mørk i huden, mellemøstlig af udseende

•Slank til almindelig af bygning

•Med mørkt kort hår og mørkt skæg

•Talte fremmedsprog

•Var iført en mørk jakke (muligvis en træningsjakke) og mørke bukser (muligvis joggingbukser).

Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte Nordjyllands Politi på telefon 114.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden