Politi

Husspektakler udviklede sig - kvinde kørt på skadestuen

En kvinde blev udsat for vold og kørt på skadestuen - en 35-årig mand blev anholdt i sagen

Genrefoto: Henrik Bo

Opdateret kl. 21:49

Opdateret klokken 21.45 med nye oplysninger. 

STENUM: Torsdag over middag hastede adskillige politipatruljer til landsbyen Stenum i Brønderslev Kommune.

Her var der kommet en anmeldelse om et muligt knivstikkeri i forbindelse med husspektakler i et beboelseskvarter.

Derfor blev fem-seks patruljer sendt afsted. Det skulle dog vise sig, at der ikke havde været brugt kniv. Men en 32-årig kvinde blev kørt til behandling på skadestuen. Hun har muligvis været udsat for vold med en eller anden form for slagvåben.

- Kvinden er ikke kommet alvorligt til skade, oplyser vagtchef Jesper Sørensen, Nordjyllands Politi.

En 35-årig mand blev anholdt og sigtet i sagen. Han er løsladt efter endt afhøring. 

En af de politipatruljer, der rykkede ud, ramte i øvrigt en varebil i Stenum. Der skete dog ingen personskade, oplyser vagtchefen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden