Dyrevelfærd

Rådyr fanget i hjemmelavet jernbur

Politiet fandt flere store jernbure på ejendom ved Dronninglund

DRONNINGLUND: Nordjyllands Politi fik i denne uge en anmeldelse om, at der stod nogle store, mistænkelige bure af jern på en landejendom ved Dronninglund.

Og da politiet onsdag kørte op til ejendommen, fandt de ikke blot jernburene - i et af burene var et rådyr fanget, fortæller politikommissær Henrik Jensen fra politiet dyrevelfærdssektion.

Det viste sig, at burene var store fælder til at fange råvildt med. Beboeren på landejendommen havde selv havde lavet burene, der målte to gange tre meter, ud af armeringsnet og placeret dem i et læhegn.

For at lokke rådyr ind i buret, var der sat majs op, og når rådyret så tog fat i majsen, så klappede fælden bag det, fortæller Henrik Jensen.

Det er ikke alene en ulovlig måde at fange råvildt på - det kan også være i strid med dyrevelfærdsloven, mener Henrik Jensen.

Manden bag jernfælderne kan derfor se frem til en sigtelse for at overtræde reglerne for jagt, og måske også for overtrædelse af dyrevelfærdsloven.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden