Sådan bliver vejret til Hjallerup Marked
Selvom de nok ikke kommer i brug i første omgang, så tag alligevel solbriller og kasket med til Hjallerup Marked
Opdateret kl. 15:51
HJALLERUP: Skal du til Hjallerup Marked i weekenden, må du hellere huske solbriller, solcreme og en stråhat - også selvom det ikke ser sådan ud, når du pakker tasken.
Det starter gråt ud, men ender i fuld sol, når Hjallerup Marked løber af stablen torsdag til søndag i Pinsen.
Sådan lyder meldingen fra vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Anja Bodholdt.
- I weekenden kan vejret næsten ikke blive bedre til Hjallerup Marked, siger hun.
Når Hjallerup Marked åbner dørene torsdag eftermiddag bliver det i gråvejr med lave skyer, men det holder tørt - måske med enkelte, få byger. Temperaturene ligger på 12-14 grader.
Fredag vil ligeledes starte med grå skyer, men i løbet af eftermiddagen vil det klare op og give en forsmag på, hvilket vejr der venter i weekenden.
Vejrguderne begynder for alvor at smil til markedet lørdag.
- Lørdag bliver der næsten helt vindstille med meget sol og temperaturer, der kan rammer 20 grader. Søndag bliver det næsten lige så godt, siger Anja Bodholdt.
Hjallerup Marked er Nordeuropas største hestemarked med mere end 200.000 besøgende hvert år. Markedspladsen vil være åben fra torsdag 16.00 til søndag 18.00.
Den store fest starter, når ANR Live spiller i markedsteltet klokken 20.00.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.