Skadedyr

Ubudne gæster holder Nordjyllands bedste Rema-butik lukket

Der er mistanke om, at der er set en mus i butikken, der indtil videre holder lukket

Rema-butikken, hvor Dennis Sortfeld Andersen er købmand og ejer, blev i september kåret til Nordjyllands bedste Rema 1000-butik.
Rema-butikken, hvor Dennis Sortfeld Andersen er købmand og ejer, blev i september kåret til Nordjyllands bedste Rema 1000-butik. Arkivfoto: Martin Damgård

Opdateret kl. 19:37

I september blev Rema 1000 på Sdr. Omfartsvej i Brønderslev kåret til Nordjyllands bedste butik af Rema 1000-kæden i Danmark. Blandt andet fordi man ifølge kæden har landets bedste frugt og grønt-afdeling.

Onsdag er butikken så lukket.

Ved døren og på Facebook skriver butikken, at den "desværre midlertidig lukket pga. mistanke om skadedyr".

Det er Dennis Sortfeld Andersen, der er købmand og ejer af Rema-butikken i Brønderslevs vestlige udkant.

- Vi tror, at der er set en mus i butikken. Vi er ikke helt sikre, men vi holder lukket, indtil skadedyrsfirmaet har gennemgået butikken og konstateret, om der er mus eller ej. Og hvis der er, at den eller de så er fjernet, siger Dennis Sortfeld Andersen.

Han fortæller, at man forventer, at skadedyrfirmaet kommer omkring middagstid og så gennemgår butik og lager. 

Dennis Sortfeld Andersen har aldrig oplevet at have skadedyr i en butik før.

- Jeg ved ikke, hvor lang tid vi bliver nød til at holde lukket - det afgør skadedyrfirmaet. Vi håber, at det går hurtigt, men vi skal også være helt sikre på, at det er efter reglerne at åbne, siger han.

Rema 1000-kæden har også en kvalitetsafdeling, der skal være med til at afgøre, hvornår butikken er klar til at åbne.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden