Skolevæsen

Smitte i Klokkerholm: Lærer smittet og tre klasser sendt hjem fra Klokkerholm Skole

Lærer testet for Covid-19 fredag - nu er både han og 60 elever sendt hjem

En medarbejder på Klokkerholm Skole er smittet med Covid-19 og tre klasser er sendt hjem. Arkivfoto
En medarbejder på Klokkerholm Skole er smittet med Covid-19 og tre klasser er sendt hjem. Arkivfoto Ole Torp

KLOKKERHOLM: Skolechef i Brønderslev Kommune Carsten Otte meddeler nu, at der er en Covid-19 smittet medarbejder på Klokkeholm Skole.

På den baggrund er det vurderet at tre klasser i 8. og 9. er vedkommendes nære kontakter og de er sendt hjem til digital undervisning de næste dage.

De er foreløbig sendt hjem her torsdag og fredag og opfordret til at blive testet.
Carsten Otte

- De er foreløbig sendt hjem her torsdag og fredag og opfordret til at blive testet. Hvis deres tests er negative, kan de nok komme i skole igen engang efter weekenden, siger Carsten Otte, der dog opfordrer til yderlige en test.

Skolens forældre har fået besked enten via telefon eller via skolevæsenets interne system, AULA.

Ifølge skolechefen har skolen fulgt de retningslinjer, der er udstukket fra sundhedsstyrelsen i forhold til hjemsendelse til testning. Det er skolechefens opfattelse, at situationen er helt under kontrol, og ifølge ham er der ingen grund til bekymring.

- Vi har set andre steder, at handleplanen virker, så det vil den formentlig også gøre her.Men da der er mange, der færdes på skolen, er det vigtig for os, at forældrene kontakter skolen, hvis deres børn udviser tegn på Covid-19, så vi kan få nedbragt smitterisikoen, meddeler Carsten Otte.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden