Startskud til ny bydel: Højhusbyggeri på central plads

Silicon Valley i mini-udgave opføres på Banegårdspladsen i Brønderslev

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

BRØNDERSLEV:Højhuse og grønne områder. Det kommer til at afløse et område med tomme bygninger på Banegårdspladsen i Brønderslev. Et stort projekt for pladsen er netop blevet præsenteret for Brønderslev Byråd.

Der er tale om otte højhuse på op til syv-otte etager, og den første etape, der er planlagt er på 10.500 kvadratmeter, og omfatter omkring 100 boliger på tilsammen 8500 kvadratmeter samt 2000 kvadratmeter til butikker, kontorer med mere.

Banegårdspladsen får et helt nyt udseende. Tegning: Arkitektfirmaet Finn Østergaard

Banegårdspladsen får et helt nyt udseende. Tegning: Arkitektfirmaet Finn Østergaard

Det er Svend Aage Christiansen A/S og én af Danmarks største bygge- og boligadministrationer Domea, der står bag projektet, der løber op i omkring 200 mio. kr.

Fra 95 til 200 kvadratmeter

Den første etape omfatter byggeri, hvor rets- og politibygningen samt posthuset i dag er placeret. Disse bygninger ejes af Svend Aage Christiansen A/S.

Projektchef Anders Kofoed fra Svend Aage Christiansen A/S fortæller, at der bliver både lejeboliger, ejerboliger, ungdomsboliger og flexboliger fra 95 til 200 kvadratmeter.

- Ejerboligerne bliver på toppen, og herfra bliver der en fantastisk udsigt til Store Vildmose, Rubjerg Knude Fyr med mere, påpeger han.

"Det grå guld" efterspørger boliger, hvortil der ikke er have, men hvor de alligevel har albuerum som i det parcelhus, de forlader.

Visionerne er langt større

Der bliver parkeringskældre under højhusene, hvilket betyder, at beboerne kan tage elevatoren fra parkeringskælderen til deres lejlighed.

Direktør Svend Aage Christiansen regner med at kunne stikke spaden i jorden i sommeren 2018.

Borgerforeningen Borger9700 har også lavet en plan, som også er med i det mere visionære projekt. Der bliver åbne pladser på området, som kan benyttes til kunstudstillinger, fitness m.m.

- Der bliver masser af grønne områder, så man ikke føler, at man bor i en bymidte, fortæller chefarkitekt Søren Nygaard fra Arkitektfirmaet Finn Østergaard A/S i Hjørring, der har tegnet projektet.

Men visionerne er langt større end det aktuelle projekt.

Der er lavet en skitse for en helt ny bydel, der rummer en større del af området - hen til rododendronplanen.

Positive tilkendegivelser

Målet er også, at DSB-bygningen på et tidspunkt bliver en del af projektet.

Formand for Brønderslev Kommunes teknik- og miljøudvalg, Karsten Frederiksen, er lykkelig over, at der nu sker noget på Banegårdspladsen.

- Der er arbejdet på projektet i flere år, og det projekt, der nu foreligger, er helt enestående. Det byggeri, der nu kommer i gang, er starten på noget stort, forudser Karsten Frederiksen,

Ved præsentationen i byrådet var der lutter positive tilkendegivelser.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.