Syv frygtelige uger blev Jørgens sidste

VENDSYSSEL:Han ligger i gammelt opkast, da hun finder ham.

Klokken er 9.30, det er 30. maj 2021, og den sidste stund i Jørgen Jørgensens liv er nær. Det fornemmer Rikke Hansen klart, da hun vil soignere sin far.

Hun forsøger at tørre bræk væk fra hans ansigt, fra hovedpuden og fra gulvet under hans seng. Hun giver ham også noget at drikke - og børster hans tænder, der er blevet næsten helt brune. For hun vil gerne give sin gamle far noget af den værdighed tilbage, der på det seneste er taget fra ham. Jørgen Jørgensen har været gennem det, datteren beskriver som "syv frygtelige uger" på plejecenteret Margrethelund i Dronninglund. Syv uger, hvor han gradvist har fået det dårligere - og syv uger, der nu nærmer sig det ultimative punktum.

56-årige Rikke Hansen bor i Brønderslev, og som social- og sundhedsassistent har hun i årevis arbejdet med ældre mennesker i psykiatrien ved Region Nordjylland. Så hun kender en del til, hvordan ældre patienter skal behandles - og det er også én af grundene til, at hun føler trang til at stille alvorlige spørgsmålstegn ved forholdene på plejecenteret Margrethelund.

- Når jeg selv er på arbejde, vil jeg gerne gå hjem med en følelse af, at jeg har været ordentlig. Jeg forsøger at være omsorgsfuld, fagligt kompetent - og også opmærksom på de pårørende. Og sådan synes jeg ikke, det er på Margrethelund. Jeg kan ikke få ro, før jeg får gjort noget ved det her. Den måde, det er foregået på, har bare ikke været i orden. Hver eneste gang, jeg kørte fra Margrethelund, så græd jeg hele vejen hjem, siger hun - med tårer i øjnene.

78-årige Jørgen Jørgensen døde på plejecenteret Margrethelund efter det, datteren beskriver som "syv frygtelige uger".

I orden på papiret

På papiret er der dog ikke meget, der tyder på, at forholdene på Margrethelund er dårligere end andre steder. De seneste tilsynsrapporter er læst af Nordjyske - og de ser umiddelbart fine ud.

Lene Skrejborg er plejecenterleder på Margrethelund. og hun fastslår, at hendes tavshedspligt afskærer hende fra at kommentere på den konkrete sag. Men hun fortæller dog, at når en familie er utilfreds, så opfordrer man altid til et dialogmøde.

- Og jeg vil sige, at størstedelen af de møder, vi holder, er med positiv udgang. Altså hvor vi når til enighed og finder et fælles samarbejdsmønster derefter.

Lene Skrejborg tilføjer dog også, at det ikke er altid, man kan snakke sig 100 procent til rette med de pårørende.

Sådan et tilfælde er Jørgen Jørgensens historie. For datteren Rikke Hansen fastholder, at der i hendes optik var store mangler i plejen af ham.

- Jeg synes, at de glemte at se, at der faktisk var et menneske inde bagved patienten. Han har jo været en dreng, en mand og en far. Han har levet et aktivt liv, og derfor synes jeg, det er uværdigt, at min far skulle behandles på den her måde til sidst, siger hun.

Rikke Hansen har kun minderne - og en masse familiefotos af sin far. Foto: Lars Pauli

Et liv i Brønderslev

Egentlig er Jørgen Jørgensen "blot" bonusfar til Rikke Hansen.

- Men i hjertet er han vores far, svigerfar, morfar, farfar og oldefar, fortæller hun.

Godt 78 år inden den sidste søndag i Dronninglund bliver Jørgen Jørgensen født i Brønderslev. Han vokser også op i byen, hvor han i en årrække arbejder på Pedershaab Maskinfabrik.

Senere bliver han selvstændig vognmand, hvor mange af lastbilturene går til Nordnorge - ofte med de lokale JKE Køkkener i lasten. Jørgen Jørgensen er stolt af sit arbejde og af at være selvstændig.

- Min far går på efterløn, da han bliver 60 år. Min mor og han begynder at spille whist om vinteren og golf om sommeren. Og så rejser de meget - ofte er de væk hele januar, fortæller Rikke Hansen.

Jørgen Jørgensen var i mange år selvstændig vognmand - og opretholder også et aktivt liv, efter han som 60-årig er gået på efterløn. Men for to år siden stilledes en diagnose om begyndende demens. Privatfoto

Rikke Hansens mor, Inger, er i dag 81 år. Udover moderen har Rikke Hansen en tvillingesøster, der bor i Terndrup - og en storebror i Silkeborg. Familien kan se, at Jørgen Jørgensen - efterhånden som pensionistårene går - mister sin interesse for golf.

- Han bliver mere indadvendt, og også mere inaktiv. Det tager langsomt til, og for to år siden stilles så en diagnose om begyndende demens.

- Han bliver gradvist dårligere, og vil efterhånden heller ikke spise så meget mere. Han sover meget, og begynder også at blive lidt mere ukritisk med sin egen hygiejne. Men han sørger stadigvæk selv for at gå i bad, når han opfordres til det, siger Rikke Hansen.

En forværring

Selvom det går svagt ned ad bakke, så er forløbet nogenlunde jævnt frem til foråret 2021. Men det ændrer sig drastisk i løbet af få dage.

10. april får Jørgen Jørgensen en covid-19 vaccine, og dagen efter får han anlagt et kateter - for han døjer med ufrivillig vandladning. Rikke Hansen er ikke klar over, hvilken af de to hændelser, der er udløsende - men Jørgen Jørgensen rammes af en infektion.

12. april bliver han svær at komme i kontakt med, og han indlægges derfor på sygehuset i Hjørring. Her kommer der i de følgende dage styr på infektionstallene, men ikke alt er godt.

- Min far vil ikke spise - ja, han vil faktisk ingenting, og man kan heller ikke overtale ham til det. Men da infektionstallene er blevet bedre, så mener de ikke, at de kan gøre mere for ham på sygehuset.

- Min far vil ikke spise - ja, han vil faktisk ingenting, og man kan heller ikke overtale ham til det. Men da infektionstallene er blevet bedre, så mener de ikke, at de kan gøre mere for ham på sygehuset. Foto: Lars Pauli

Familien blive enige om at sende Jørgen Jørgensen i en midlertidig aflastningsplads. Tiden skal efterfølgende vise, om han får det så godt, at han kan komme hjem igen - eller om der kan blive plads på et plejehjem i Brønderslev. Den midlertidige aflastningsplads bliver på Margrethelund i Dronninglund.

Trist start

Starten af opholdet på Margrethelund imponerer ikke familien. En flyvsk modtagelse fra en vikar, en lidt forvirret kontakt med en elev - og i det hele taget en overfladisk håndtering er det, der i familiens optik møder den afkræftede 78-årige på plejecenteret. Og hans familie bliver ikke involveret på nogen måde i forhold til at klæde personalet på til at have med Jørgen Jørgensen at gøre.

- Vi møder vikar på vikar på vikar. Man bliver helt i tvivl om, hvem det overhovedet kan betale sig at sige noget til omkring min far, siger Rikke Hansen.

Jørgen Jørgensen har efter et par dage stadig ikke fået monteret et kaldeapparat - så han kan få fat i personalet, hvis der opstår behov for hjælp. Familien efterspørger apparatet, som afleveres med en - i familiens øjne - træls besked: "Du skal IKKE trykke på det, hvis det ikke er nødvendigt", vrisses der.

- Jeg har aldrig mødt så uvenligt og uimødekommende et personale. Min far - med hans blide væsen - ville aldrig trykke på sådan et apparat, uden der var en grund. Men de starter med at klandre ham, inden de overhovedet ved, om det vil blive et problem.

Jørgen Jørgensens ophold på Margrethelund - hvor han her er fotograferet - bliver i familiens øjne aldrig godt. Privatfoto

Familien reagerer dog ikke rigtigt i starten.

- Man er jo bange for at gøre sig upopulær. Men vi føler overhovedet ikke, at der bliver lyttet til ham og hans behov. Og en pædagogisk tilgang til beboerne ser vi overhovedet ikke. Det er som om, at han er i vejen. Og det er rigtigt ubehageligt at have den følelse som pårørende, når det gælder et menneske, man elsker, fortæller Rikke Hansen.

Bekymring stiger

Efterhånden stiger familiens bekymring. Der er mange små ting hele vejen rundt, der giver indtryk af dårlig pleje af Jørgen Jørgensen.

Én dag, sidder han alt for lang tid i en kørestol. En anden dag vil personalet - trods appeller fra både Jørgen Jørgensen og hans familie - ikke lægge ham i seng. Og generelt bliver hans personlige hygiejne dårligere, selvom Rikke Hansen forsøger at barbere sin far og at børste tænder på ham, når hun er der.

Derudover sker det ikke sjældent, at døren til hans værelse er lukket, når familien ankommer. Én af gangene ligger han på gulvet efter et fald bag døren. "De kommer jo ikke", er Jørgen Jørgensens egen kommentar, inden han hjælpes op.

- Jeg har arbejdet i 40 år med ældre mennesker - og jeg synes han var dårlig. Jeg kan slet ikke forstå, at man bare lukker døren til ham, siger Rikke Hansen.

Rikke Hansen har selv arbejdet i 40 år med ældre mennesker - og hun kan ikke forstå den måde, som personalet på Margrethelund behandlede hendes far. Foto: Lars Pauli

Efterhånden begynder familien oftere at opponere - men mødes til tider af det, de beskriver som "beskidte svar" fra dele af personalet.

Tilstanden på Jørgen Jørgensen bliver gradvist dårligere.

Urin giver problemer

Et af problemerne er væskebalancen. Jørgen Jørgensen har - på grund af diabetes - en konstant tørst, men han kan ikke selv indtage sine drikkevarer. Desværre oplever familien, at hans mund ofte er udtørret.

Og i den anden ende af kroppen - når vandet skal lades igen - går det heller ikke så nemt. Det permanente kateter, man havde forsøgt at montere 11. april, blev fjernet igen umiddelbart efter, da det gav Jørgen Jørgensen store smerter.

Forventningen derefter var ifølge familien, at personalet på Margrethelund tre gange dagligt ville tømme urinblæren ved at indføre et engangskateter. Men Jørgen Jørgensen stritter imod.

- Så de stopper bare med at tømme hans blære. Det er bare så håbløst, at de ikke gør mere for at tømme den. Da jeg er på besøg hos ham, kan jeg simpelthen mærke, at hans mave er svulmet op, fordi der står så meget urin i blæren, siger Rikke Hansen, der synes, personalet burde have insisteret - og måske også havde prøvet med en pædagogisk tilgang.

En voksen mands urinblære kan normalt indeholde mellem 300 og 500 ml urin, og det kan både give blærebetændelse og nyreproblemer, hvis blæren ikke tømmes i tide. Nordjyske har talt med Michael Borre, der er overlæge og professor i urinvejskirurgi ved Aarhus Universitetshospital - og han vurderer, at betændelsestilstanden i værste tilfælde kan udvikle sig meget alvorligt.

- Hvis man er en svækket person, som patienten her jo helt givet er, så kan man få blodforgiftning – med risiko for at dø heraf. Eller også kan man udvikle delir, der er en forvirringstilstand, der ofte opstår, når hjernen bliver overbelastet i forbindelse med anden sygdom. Og det er jo også ekstremt svært for personalet at håndtere, når folk bliver fuldstændig forvirrede. Så det er en lidt ulykkelig situation det her, fastslår Michael Borre.

Michael Borre er professor i urinvejskirurgi ved Aarhus Universitetshospital.

En vurdering fra eksperten

Michael Borre er overlæge og professor i urinvejskirurgi ved Aarhus Universitetshospital. Han oplyser, at en voksen mands urinblære normalt kan indeholde mellem 0,3 og 0,5 liter urin inden vandladningstrangen begynder at føles ubehagelig. Og det kan på sigt både give blærebetændelse og nyreproblemer, hvis blæren generelt ikke tømmes i tide.

- Hvis man ikke passer sin blære, og efterlever de signaler blæren sender om, at nu vil den gerne tømmes, så kommer den under pres, og hvis det sker stille og roligt, så udvider den sig bare, og så kan den faktisk rumme to-tre liter. Så kan muskelfibrene i blæren ikke længere trække sammen, og så er blæren blevet til en slap sæk, der ikke kan tømmes - og så får man infektioner, siger Michael Borre.

Han tilføjer, at betændelsestilstanden kan udvikle sig meget alvorligt:

- Hvis man er en svækket person, som patienten her jo helt givet er, så kan man få blodforgiftning – med risiko for at dø heraf. Eller også kan man udvikle delir, der er en forvirringstilstand, der ofte opstår, når hjernen bliver overbelastet i forbindelse med anden sygdom. Og det er jo også ekstremt svært for personalet at håndtere, når folk bliver fuldstændig forvirrede. Så det er en lidt ulykkelig situation det her, fastslår Michael Borre.

Jørgen Jørgensens blære har nemlig skullet tømmes med et engangskateter, da han selv har fjernet det faste blærekateter - men i og med at han som dement selv har strittet imod, så har det været en vanskelig øvelse.

- Jeg kan huske rigtigt mange situationer fra den afdeling, jeg selv er ansat på, hvor personalet og pårørende har været ved at "gå i spåner”, fordi, man ikke mere end lige kan få kateteret lagt, før det igen er fjernet af patienten selv. Så det er ikke let det her, men selvfølgelig skal man jo have en værdig afslutning på livet, og det skal også de pårørende kunne fornemme, at det er, siger Michael Borre.

- Er man som sundhedspersonale forpligtet til at få det her til at fungere?

- Normalt vil man jo overfor en patient, som kan tage vare på sig selv, finde ud af hvordan man skal løse et afløbsproblem af denne karakter. Og her er det jo så de pårørende, man skal tage en konstruktiv dialog med. Og man kan jo læse mellem linjerne her, at der næppe har været nogen god dialog eller forventningsafstemning. Man har måske ikke været helt enige om, hvordan man skulle gribe det her an. Og så ender det jo som regel ulykkeligt, siger Michael Borre.

- Men man har jo som sundhedspersonale pligt til at hjælpe - men på en måde, som også kan lade sig gøre og naturligvis i en dialog med de pårørende, så alle er trygge ved, hvad der sker.

VIS MERE

I det første tilfælde tømmes der - efter opfordring fra datteren - en hel liter urin ud af Jørgen Jørgensens blære.

Nogle dage senere er den gal igen. Her konstaterer Rikke Hansen, at Jørgen Jørgensen er rigtig dårlig med feber - og igen ikke er kommet af med urin. Det resulterer i en indlæggelse på sygehuset i Hjørring - og denne gang er der halvanden liter urin i blæren.

Efter hospitalsopholdet kommer Jørgen Jørgensen tilbage på Margrethelund - hvor Rikke Hansen nogle dage senere opdager, at der atter er problemer med vandladningen. Nu har 1,1 liter urin ophobet sig i blæren.

En klage

Familien forfatter 17. maj en klage over forholdene. Klagen sendes ifølge Rikke Hansen til både Margrethelunds leder Lene Skrejborg, borgmester Mikael Klitgaard (V) og Lene H. Nørgaard, der er overordnet leder af plejecenterområdet i Brønderslev Kommune. Familien inviteres til et møde med lederen på Margrethelund.

- Jeg synes egentlig bare, at vi får en sludder for en sladder. Hun påtager sig godt nok ansvaret - og siger også, at mange af de ting, vi klager over, er berettigede.

Men familien savner stadigvæk en mere opmærksom pleje i tiden efter.

- Hvor er deres menneskelighed, faglighed og stolthed ved deres arbejde. De kan bare ikke være bekendt, at de har behandlet min far på den her måde, siger Rikke Hansen, mens hun med et stykke papir fanger de tårer, der løber lidt igen.

- Hvor er deres menneskelighed, faglighed og stolthed ved deres arbejde. De kan bare ikke være bekendt, at de har behandlet min far på den her måde, siger Rikke Hansen. Foto: Lars Pauli

Den sidste dag

Som fortalt indledningsvist så finder Rikke Hansen 30. maj sin afkræftede far, der har kastet op på værelset. Og hun er klar over, at det kan være på det sidste for ham.

I første omgang er der intet personale i nærheden - men efter stykke tid kan hun høre en ansat på gangen, som hun beder tilkalde lægevagten. "Er der taget stilling til, om der skal genoplives", lyder det umiddelbare spørgsmål fra den ansatte.

Rikke Hansen overraskes over den manglende empati i situationen - men nøjes med at spørge den ansatte, om der om morgenen er lavet målinger - eksempelvis af blodtryk - på faderen.

"Hvad vil det ændre?", lyder spørgsmålet, der returneres.

Rikke Hansen lader også denne kommentar passere. Hun skynder sig i stedet ud for at ringe efter sin mor - for at orientere hende om situationen og for at give hende en chance for at nå at ankomme. Derefter haster Rikke Hansen tilbage for at være ved sin fars side - hvor personalet fortæller, at situationen nu er blevet hastigt værre.

- Jeg sidder ved siden af ham og fortæller, at jeg er hos ham.

Jørgen Jørgensens kræfter aftager - og han holder lange pauser i vejrtrækningen.

"Var det det?", lyder spørgsmålet fra én af de ansatte undervejs i de såkaldte apnøer. Den manglende empati chokerer Rikke Hansen - som denne gang med en håndbevægelse får markeret, at den ansatte skal tie stille.

- Alt plejepersonale ved jo, at noget af det sidste, man mister, er hørelsen. Og så skal min far høre sådan noget. Det burde have været en smuk oplevelse at sige farvel - og derfor bliver kontrasten bare så enorm. Jeg kan ikke gøre det anderledes for min far - men det er bare ikke i orden.

Kort efter ankommer Rikke Hansens 81-årige mor. Så Jørgen Jørgensen har altså sin hustru ved sin side, da han klokken 11 den pågældende formiddag ånder ud.

Jørgen Jørgensens dødsannonce i Nordjyske Stifstidende.

- Skulle have være på hospice

Dermed slutter livsforløbet for Jørgen Jørgensen. Men for familien er det svært at slippe oplevelserne på Margrethelund.

- Det var desværre ikke en mulighed at tage ham hjem - men vi skulle nok have fået ham på hospice i stedet, mener Rikke Hansen her efterfølgende.

- Jeg havde gennem mit arbejde hørt, at Margrethelund ikke var et fantastisk sted. Men kontrasten skal simpelthen ikke være så stor i forhold til andre steder.

Hun orker ikke at klage endnu en gang.

- Vi snakkede om det i familien, men jeg har simpelthen ikke overskuddet. Jeg har ikke lyst til at sætte mine ben der igen, og egentlig er jeg også overbevist om, at vi bare igen får en sludder for en sladder. Men jeg står frem med det her, fordi jeg håber, at der vil komme fokus på, at tingene ikke er, som de skal være. Jeg mangler simpelthen, at de ser mennesket, som de har med at gøre.

- Jeg kan ikke gøre det anderledes for min far nu, men der er noget, der er helt galt og ikke fungerer på Margrethelund. Og hvis det er ressourcer, de mangler, så håber jeg, at de kan få dem. Mit håb er, at de kommer til at give et bedre tilbud. Jeg vil gerne sikre, at andre kan få en værdig afslutning på livet - og at kontrasterne mellem tilbuddene ikke er så store.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Previous Next

Plejecenterleder: Kan ikke kommentere konkret

Nordjyske har bragt kritikken fra familien videre til Lene Skrejborg, der er leder af plejecenteret Margrethelund. Som nævnt indledningsvist, så afskærer hendes tavshedspligt hende fra at kommentere på den konkrete sag. På et generelt plan mener hun, at dialogmøder med utilfredse familier, er et godt redskab.

- Der snakker vi forløbet igennem for at finde ud af, hvad det er, de kunne have tænkt sig, der skulle være anderledes. Og hvad er så muligt for os at gøre anderledes? Og hvad er ikke muligt? Nogle gange når man lander på en midlertidig plads, så er der jo også tale om mennesker og familier i krise, fordi der er sket en forandring i deres liv, siger Lene Skrejborg og tilføjer, at de allerfleste dialogmøder har et konstruktivt udfald.

- Hvor god synes du på et generelt plan, at plejen på Margrethelund er, når man sammenligner med andre plejecentre?

- Vi kan jo måle os med andre plejecentre. Det er der ikke nogen tvivl om, og det er også det, vores rapporter og vores tilsyn viser.

- I har jo haft mange vikarer på Margrethelund. Hvad betyder det for plejen, I kan levere?

- Det er meget forskelligt, for vikarer er også forskellige. Men det er et landsdækkende problem, at der er vakante stillinger i det her fag. Og det er der også på Margrethelund. Og så er vi jo taknemmelige for, at der er vikarbureauer, der kan stille med nogle folk, så der også er nogle hænder til at passe de mennesker, der er her, siger Lene Skrejborg.

Normering på plejecentre i Brønderslev Kommune

Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - lavede i 2019 en undersøgelse af normeringen på danske plejecentre. Resultatet var baseret på plejecentrenes egne besvarelser. Resultaterne er et gennemsnit af de plejecentre i de enkelte kommuner, der har svaret. Det nedenstående viser antallet af beboere pr. medarbejder i forhold til den givne vagttype for Brønderslev Kommune. Tallet i parentes er landsgennemsnittet. Normeringerne i Brønderslev er altså generelt lidt dårligere end landsgennemsnittet.

Dagvagt - på hverdage: 3,0 (2,6)

Dagvagt - weekend: 4,5 (4,5)

Aftenvagt - hverdag: 7,8 (6,4)

Aftenvagt - weekend: 7,6 (6,8)

Nattevagt - hverdag: 22,3 (21,5)

Nattevagt - weekend: 22,3 (22,1)

VIS MERE

Galleri - Tryk og se alle billederne.

4

Previous Next

- Familien til Jørgen Jørgensen føler, at han har fået en overfladisk og i mange situationer heller ikke særlig opmærksom behandling. De beretter også om uvenligt og uimødekommende personale, og de efterlyser faglighed og menneskelighed. Nu ved jeg godt, du ikke kan kommentere på den konkrete sag, men hvad tænker du - på et generelt plan - når pårørende erklærer utilfredshed efter et forløb?

- Jeg synes også, vi skal huske alle dem, der er taknemmelige og glade efter et forløb, for det er jo størstedelen af dem, vi har. Men hvis det er, vi kan fornemme, at nogle er utilfredse, så er det jo at vi byder dem ind til et dialogmøde, så vi ikke først står der efterfølgende. For vi har jo desværre også familier, hvor vi ikke får noget at vide før bagefter. Og det er jo rigtigt kedeligt, for så har vi ikke mulighed for at ændre noget.

Lene Skrejborg tilføjer, at hun faktisk synes, man på Margrethelund er god til at lave en fælles forventningsafstemning med de pårørende.

- Men hvordan har du det så med, når der her er en datter, der faktisk er ked af faderens ophold på Margrethelund. Hun siger jo blandt andet, at "der er noget, der er helt galt og ikke fungerer på Margrethelund. Og hvis det er ressourcer, de mangler, så håber jeg, at de kan få dem".

- Det er jo svært at sige så meget til, for det er jo hendes oplevelse. Men der er jo også altid to sider af en sag. Selvom vi gør det ypperste, så kan vi desværre ikke nå i mål 100 procent ved alle borgere og pårørende, selvom vi rigtigt gerne vil. Men flere ressourcer er det nok ingen hemmelighed, at alle gerne vil have i ældreplejen, siger Lene Skrejborg.

Leder i Brønderslev Kommune: - Tag kontakt, hvis I er utilfredse

Lene H. Nørgaard er den overordnede leder af plejecenterområdet i Brønderslev Kommune. Margrethelund er dermed ét af de i alt syv lokale plejecentre, der hører under hende. Hun forholder sig ikke til den konkrete sag om Jørgen Jørgensen - men på et generelt plan er der i hendes optik umiddelbart intet ved Margrethelund, der skiller sig ud. Eksempelvis ser tilsynsrapporterne fine ud.

- Jeg ser på Margrethelund ligesom de øvrige centre, siger Lene H. Nørgaard blandt andet.

- Der er en del vikarer på Margrethelund - er det en udfordring?

- Det, tror jeg, er en landsudfordring, fordi vi har rigtigt svært ved at rekruttere de social- og sundhedsassistenter, som vi gerne vil have ansat, og det har især Margrethelund mærket. Men jeg har lige været på Margrethelund her i ugen, og jeg ved, at når vi når til 1. juli, så er der kun to vakante stillinger på aflastningsafsnittene - og ellers har vi fået stillingerne besat nu.

- Den generelle normering på plejecentre i Brønderslev Kommune ligger lidt under landsgennemsnittet, men hvordan vurderer du situationen? Har I ressourcer nok til at udføre plejen, som I gerne vil?

- Vi har en takst, som er afhængig af, hvilken pladstype det lige er. Men indenfor den takst, så løser vi vores opgave til det bedste, vi kan for borgerne. Og om man får ressourcer nok? Det får man nok aldrig. Vi kan altid bruge flere ressourcer, men vi klarer os indenfor den takst, vi har, siger Lene Houkjær Nørgaard.

Hun kommer samtidig med en generel opfordring til de familier, der er utilfredse med et plejecenter:

- Hvis der er nogen, der ikke er helt tilfredse med det ophold, de har hos os, så håber jeg, at de tager kontakt til den stedværende leder og får snakket tingene igennem. Vi kan jo ikke rette op på noget, vi ikke ved. Men vi har i hvert fald gode erfaringer med, at når vi får en god dialog med de pårørende, så forventningsafstemmer vi gensidigt med hinanden, konstaterer hun.

VIS MERE

Jørgen Jørgensen blev 78 år. Foto: Lars Pauli