Togpassager

Trinnet er ekstra højt i Brønderslev: Røde Kors hjælper på perronen

Du kan godt bestille handicaphjælp på Brønderslev station

- Man ved aldrig, hvornår man selv kan få brug for assistance, og min opfordring vil være at man øver sig lidt i at bruge de offentlige transportmidler, før man måske skal af med sin bil eller lignende. Mange kender ikke billetsystemet og mulighederne for eksempelvis den gratis handicaphjælp, og det er en skam, mener Røde Kors formand Knud Jørgensen. Foto: Lars Pauli
- Man ved aldrig, hvornår man selv kan få brug for assistance, og min opfordring vil være at man øver sig lidt i at bruge de offentlige transportmidler, før man måske skal af med sin bil eller lignende. Mange kender ikke billetsystemet og mulighederne for eksempelvis den gratis handicaphjælp, og det er en skam, mener Røde Kors formand Knud Jørgensen. Foto: Lars Pauli

BRØNDERSLEV: Perronen på Brønderslev station er lavere end på de fleste andre banegårde, og det betyder, at trinnet for at komme ind og ud af toget er ekstra højt. Det kan give problemer for ikke bare kørestolsbrugere, men også mange andre, der ”bare” er dårligt gående, blinde eller af andre grunde har svært ved at komme ned på perronen eller op i toget ved egen hjælp.

Der er dog hjælp at hente, hvis man har brug for assistance.

12 timer i forvejen

Selv om det er NT/Nordjyske Jernbaner, der står for togdriften på strækningen, så er det DSB, der er ansvarlig for handicaphjælpen. Af DSB's hjemmeside fremgår det, at hvis man har brug for hjælp i forbindelse med af- og påstigning, kan man udfylde en formular eller ringe på 7013 1419 mindst 12 timer før sin togrejse. Ordningen indebærer også, at man kan få hjælp til sin bagage på max 20 kg. Da DSB ikke har fast personale på stationen, er opgaven med handicaphjælpen i Brønderslev udliciteret til Røde Kors’ lokalafdeling.

Foto: Lars Pauli

- Vi tjener lidt penge til vores organisation ved at stå til rådighed på den måde. Man bestiller hjælpen hos DSB, som så kontakter os, og vi sender en hjælper ud på det bestilte tidspunkt. Det er gratis for passageren. Hvis det er en, der skal af sted med toget, møder vi vedkommende i ventesalen og følger ham eller hende til perronen, hvor vi sørger for at han eller hun kommer op i toget, inden vi siger farvel, og omvendt, forklarer Knud Jørgensen, der er lokalformand i Røde Kors Brønderslev.

Krykker og kørestole

Han fortæller, at der er stor variation i antallet af ”hjælpeaktioner” i løbet af en måned, ligesom der kan være stor forskel på, hvor meget hjælp, der er nødvendigt.

- I går skulle jeg for eksempel hjælpe en passager med to krykker, der skulle have hjælp med at få bagagen op i toget. Andre gange er det kørestolsbrugere og faste kunder på vej til og fra behandling. Hvis passageren er kørestolsbruger, har vi en lift, vi kan bruge for at få vedkommende ind og ud af toget, siger Knud Jørgensen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden