Ildebrand

Ulmende sofa blev hurtigt slukket

Brandvæsnet måtte natten til torsdag rykke ud til en brand i Brønderslev

Foto: Jan H. Pedersen
Foto: Jan H. Pedersen

Opdateret kl. 10:08

BRØNDERSLEV: Natten til torsdag måtte brandvæsnet rykke ud til en brand i en lejlighed på Vestergårdsgade i Brønderslev.

Alarmen gik klokken 03.41, og da brandfolk og politi nåede frem, kunne de konstatere, at der var gået ild i en sofa. Beboeren i lejligheden var dog selv kommet ud af lejligheden og væk fra branden, og han havde fået lukket alle døre og vinduer så effektivt, at ilden i sofaen aldrig rigtig fik fat, siger vagtchef Mads Hessellund fra Nordjyllands Politi.

Derfor kunne brandfolkene hurtigt få slukket gløderne i den ulmende sofa og komme hjem igen. Lejligheden blev sod- og røgskadet af branden, men det var ikke nødvendigt at evakuere andre beboere i ejendommen.

Beboeren blev kørt til behandling på skadestuen i Hjørring, idet han havde pådraget sig mindre brandskader i forbindelse med branden i sofaen.

Årsagen til branden i sofaen er endnu ikke klarlagt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden