Broklap-skandale kostede 46 mio. kr.
Udskiftningen af broklappen på jernbanebroen blev ikke kun massivt forsinket - den blev også dyrere end forventet
Opdateret kl. 12:33
AALBORG: Det kostede 46,6 millioner kroner, at coasteren ”Ramona” 28. marts 2012 påsejlede jernbanebroen over Limfjorden. Det fremgår af et svar fra transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) til Per Clausen (EL), der også sidder i Aalborg Byråd.
Det skriver jp.dk.
Udskiftningen af broklappen efter påsejlingen blev en langstrakt affære, der medførte massiv kritik af Banedanmark. Først et år senere - 29.marts 2013 - blev den nye broklap monteret.
Dyrere end forventet
Nu viser det sig altså også, at regningen er blevet dyrere end forventet. I september 2012 blev renoveringsarbejdet anslået til 32 millioner kroner, men er altså endt med over 46 millioner kroner.
- Jeg stillede spørgsmålet, fordi jeg ville vide, hvorfor det blev betydeligt dyrere end forudset og meget dyrere end i udbuddet, og resultatet sætter spørgsmålstegn ved, om man gjorde det rigtige, da man valgte det billigste tilbud, siger Per Clausen til jp.dk.
Per Clausen retter kritik af både Banedanmark og entreprenør MT Højgaard. Han mener, at den høje regning er en konsekvens af ukvalificeret udbudsarbejde af Banedanmark og en dårlig indsats af entreprenørkoncernen MT Højgaard.
- Når Banedanmark får et bud og får en pris fra entreprenøren, og det viser sig, at det bliver meget dyrere, så er det MT Højgaard, der har svigtet, men Banedanmark har heller ikke vist den fornødne omhu, siger han til jp.dk.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.