Bronzebrag med stor dramatik

Rasmus Würtz blev udvist, da AaB mødte Randers FC i Alka Superligaen

29
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Randers FC mod AaB på Randers Stadion i Alka Superligaen. Foto: Henrik Bo

RANDERS:Mandag aften skulle AaB forsøge at mindske afstanden til Randers FC, der befandt sig på tredjepladsen i Alka Superligaen med et forspring på fire point ned til nordjyderne på sjettepladsen.

AaB måtte dog nøjes med et enkelt point på AutoC Park, hvor kampen sluttede 1-1. Viktor Lundberg gav hjemmeholdet føringen inden pausen, men i anden halvleg fik Kasper Risgård udlignet for de forsvarende danske mestre.

Rasmus Würtz blev udvist en halv time før tid, men AaB formåede alligevel at få et enkelt point med hjem til Aalborg. Resultatet betyder, at nordjyderne stadig er på sjettepladsen med 32 point, hvilket er fire mindre end Randers FC.

Fare på færde

AaB fik en god start på kampen, og der var i flere omgange optræk til chancer i Randers-feltet. Nicolaj Thomsen og Rasmus Jönsson skabte problemer for hjemmeholdet, og med lidt mere skarphed kunne Nicklas Helenius have givet AaB en tidlig føring. Angriberen kunne dog ikke fuldføre en fin solotur, som endte med at løbe ud i sandet.

Randers arbejdede sig efterfølgende mere ind i kampen og satte sig mere på spillet. Efter et kvarters spil var der for første gang fare på færde i gæsternes ende, da et lumsk indlæg fra Alexander Fischer var ved at snyde Nicolai Larsen, men AaB-keeperen kunne til sidst se bolden sejle bagom målet.

Fem minutter senere undervurderede Kenneth Emil Petersen en langsom bold, som han lod passere til Nicolai Larsen. Mikael Ishak nåede at komme først på bolden, men angriberen kunne ikke få den forbi Nicolai Larsen, der kom fint ud og afværgede. I anden omgang endte bolden ved Kasper Fisker, men den tidligere Hobro-spiller skød den lille runde et godt stykke over mål.

Drop af Larsen

Efter en halv time var AaB’s to bedste spillere i første halvleg lige ved at fuldende et flot angreb. Nicolaj Thomsen prikkede bolden videre til Rasmus Jönsson, men Karl-Johan Johnsson kom hurtigt ud og kastede sig ned over bolden, inden AaB’s svensker kunne nå frem til den i en ellers fri position.

Få minutter senere valgte Thomas Enevoldsen at bremse Alexander Fischer med ulovlige midler i hjemmeholdets højreside. Kasper Fisker sendte efterfølgende en frisparksbold ind i feltet, hvor Viktor Lundberg nåede højest. Randers-angriberen headede dog et par meter forbi mål.

I det 38. minut begik velspillende Nicolaj Thomsen et mindre frispark i Randers’ venstreside, og det skulle vise sig at blive fatalt. Kasper Fisker sendte denne gang kuglen ind i panden af Mads Agesen, som ganske umarkeret kunne heade bolden lige på Nicolai Larsen. Målmanden så i første omgang ud til at gribe bolden, men han endte med at give en unødvendig retur til Viktor Lundberg, som let kunne heade bolden den sidste meter over stregen, og så stod der 1-0 til Randers.

Enevoldsen tæt på

I første halvlegs overtid fik Nicklas Helenius en god mulighed for at udligne. Rasmus Jönsson sendte den tidligere AaB-topscorer i dybden med en perfekt aflevering, men Nicklas Helenius sparkede bolden flere meter forbi den fjerneste stolpe.

Der var endnu ikke spillet to minutter af anden halvleg, da AaB fik den næste mulighed for at udligne. Rasmus Jönsson førte bolden frem i en direkte kontra, og til sidst var svenskeren alene med Randers-keeperen, som denne gang afværgede med en fodparade.

I det 52. minut skulle AaB komme endnu tættere på. Nicklas Helenius snød på egen hånd et par Randers-spillere og afleverede skråt tilbage i feltet, hvor Thomas Enevoldsen var helt blank. Afslutningen blev dog blokeret en meters penge fra målstregen og røg ud til Patrick Kristensen.

Risgård ville score

AaB’s altmuligmand fandt derefter Rasmus Würtz, der tog chancen fra distancen. Bolden tog undersiden af overliggeren, inden den landede få centimeter fra linjen. Bolden var ikke inde, og AaB-udligningen lod derfor stadig vente på sig.

Lige ved og næsten slår som bekendt ingen mand af hesten, men så kan AaB glæde sig over, at holdet råder over en spiller, som scorer, når han vil. Det synger fansene i hvert fald om Kasper Risgård, som i det kampens 61. minut udlignede til 1-1.

Nicolaj Thomsen havde stjålet bolden i nordjydernes venstreside, og kantspilleren fandt efterfølgende Kasper Risgård, der befandt sig et par meter fra feltet. Den offensive midtbanespiller valgte en flad afslutning og følte bolden over i det lange hjørne langs græstæppet - uden chance for Randers-keeperen, der sprællede forgæves.

Rødt til Würtz

To minutter senere blev AaB reduceret til 10 mand, da Rasmus Würtz modtog sit andet gule kort, og i det 66. minut måtte Nicolai Larsen levere mirakler på stregen, da Mikael Ishak kom frem til en stor hovedstødschance lige foran gæsternes mål. Nicolai Larsen fik dog akkurat viftet bolden ud til et hjørnespark.

AaB skiftede efterfølgende både Nicklas Helenius og Rasmus Jönsson ud til fordel for Thomas Augustinussen og Frederik Børsting. Nordjyderne trak sig derefter længere tilbage for at forsvare det ene point, og det var primært i omstillinger, at AaB’erne rørte på sig.

Mere blev det ikke til på AutoC Park, og kampen sluttede derfor uafgjort, hvilket var et ganske retvisende resultat, selvom Randers FC til sidst følte sig snydt for et straffespark.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.