Brud på skinner: Tog forsinket

Brud ved Sulsted samt mellem Vejle og Skanderborg har givet forsinkelser hele dagen

Foto: Henrik Bo <i>Foto: Henrik Bo</i>

Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

AALBORG/BRØNDERSLEV:Togene mellem Aalborg og Brønderslev stod stille tirsdag morgen.

Årsagen var et brud på en skinne ved Sulsted.

Det oplyser DSB’s informationschef Tony Bispeskov.

Banedanmark, der reparerer skinnerne for DSB, var færdige med reparationen ved Sulsted ved ni-tiden, og det betød, at DSB efter en overgang at have transporteret passagererne med bus var tilbage på den normale køreplan igen.

Flere brud

Ifølge informationschefen kunne der dog fortsat opstå forsinkelser - også i Nordjylland. Det skyldtes, at der også var et brud på skinnerne ved Hedensted mellem Vejle og Skanderborg, og nogle af de toge, der kører på den strækning, skulle DSB også bruge senere på dagen på strækninger i Nordjylland.

Banedanmark er også færdige med at udbedre fejlen på strækningen mellem Vejle og Skanderborg. Men de ødelagte skinner kan altså udløse fortsatte forsinkelser hen over dagen.

Hos Banedanmarks pressetjeneste oplyses det, at der i løbet af formiddagen var hul igennem - også på strækningen Vejle-Skanderborg.

Intercity og lyntogene kunne benytte det ene af de to spor på strækningen. Og alle skinner var repareret igen ved 13-tiden, lød meldingen fra Banedanmark.

Frosten skyld i brud

Årsagen til bruddet er ikke endeligt fastslået endnu, men nattens temperaturer på nede omkring 7-8 frostgrader kan være årsagen.

- Vi har en formodning om, at det er de store temperatursvingninger fra adskillige plusgrader til i nat ned omkring 7-8 frostgrader, der er årsag til, at skinnerne brækker over, siger sektionschef i Banedanmark Steen Kristensen.

DSB oplyser i øvrigt, at selskabets rejsetidsgaranti gælder, hvis du er blevet mere end 30 minutter forsinket. Så kan du få kompensation gennem rejsetidsgarantien.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.