Skørping

Brug for ekstra forestillinger

God sæson på vej i Seniorbiografen

Der er næsten altid trængsel i Kinorevuen, når Seniorbiografen viser film. For at skaffe plads til de 100, der skal have enten morgenbuffet eller kaffe og kage, må der dækkes op i både Kinorevuens café, i hele området foran billetsalget og i Pavillonen. Men på trods af den knebne plads hygger gæsterne sig både før og efter filmen. Privatfoto
Der er næsten altid trængsel i Kinorevuen, når Seniorbiografen viser film. For at skaffe plads til de 100, der skal have enten morgenbuffet eller kaffe og kage, må der dækkes op i både Kinorevuens café, i hele området foran billetsalget og i Pavillonen. Men på trods af den knebne plads hygger gæsterne sig både før og efter filmen. Privatfoto

SKØRPING: Som forudset er der stor interesse for den danmarkspremiere på krimikomedien "Dræberne fra Nibe", som Seniorbiografen i Skørping lægger ud med i det nye år torsdag 12. januar.

Der er allerede udsolgt både til den ordinære forestilling torsdag formiddag og til den planlagte ekstraforestilling torsdag eftermiddag, så nu er der arrangeret endnu en ekstraforestilling, nemlig torsdag 19. januar kl. 10 med morgenbuffet kl. 9.

- Vi ved, at et par pensionistforeninger planlægger en tur i Seniorbiografen for at se filmen torsdag 19. januar, men foreløbig er der god plads. Og som en lille positiv nyhed kan jeg oplyse, at vi viser filmen med danske undertekster, siger Erling Junker Holst fra Seniorbiografen.

Der er også rift om billetterne til den næste film i Seniorbiografen.

Det er "Den hundredetårige, der stak af fra regningen og forsvandt", som vises torsdag 26. januar kl. 10. Filmen er en fortsættelse af "Den hundredårige", som blev en kæmpe succes.

- Der er kun en snes billetter tilbage, så vi har lavet en ekstra forestilling om eftermiddagen, fortæller Erling Junker Holst.

Det glæder ham, at Seniorbiografen får så god en start på det nye år.

- Jeg tror, vi får en rigtig god sæson. Jeg synes, at de film, vi har sat på programmet vil give vort publikum nogle gode oplevelser. Personligt glæder jeg mig til at se "Kærlighed kender ingen grænser" og "Jeg, Daniel Blake".

Hele Seniorbiografens program kan ses på Kinorevuens hjemmeside: www.kinorevuen.dk

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden