Brug for frivillige
Bifos har opslået flere ulønnede jobs
BRØNDERSLEV: Bifos - Brønderslev Idrætsforening for Sindslidende har brug for en række frivillige, der vil tage en tørn i foreningen. Bifos søger frivillige på hele fire områder - frivillig til foreningsarbejde, en frivillig koordinator, frivillige instruktører og frivillige omsorgspersoner.
- Vi har nogle frivillige i foreningen, men har brug for flere, fortæller den ny formand for Bifos, Sebastian Bisgaard.
Bifos har næsten dagligt forskellige sports-aktiviteter. Det foregår som regel i dagtimerne.
- Derfor er der mange, der har arbejde eller studerer, der ikke er i stand til at medvirke.
- Frivillig koordinatoren skal blandt andet lave opslag til stævner, koordinere transport og være kommunikationsformidler samt være foreningens ansigt udadtil.
- Omsorgspersonerne skal bistå borgere, for hvem det er grænseoverskridende at skulle deltage i aktiviteter.
- Vi har brug for personer, der kan være borgernes tryghed. Personer, der altid deltager på sidelinjen - både bogstaveligt talt, men også uden for fodboldbanen.
Omsorgspersoner indgår i en mentorrolle, som er baseret på tillid mellem de to parter. Det tager tid at knyttet tillidsbånd.
- Vi kan ikke tilbyde løn, men det er godt for ens CV at have været frivillig leder, fortæller Sebastian Bisgaard. Og så får man også gode oplevelser.
De sædvanlige ledere kan ikke deltage i Vejle Idrætsfestival i dagene 28.-30. juni.
- Vi er af Brønderslev Kommune lovet, at der kommer én leder med. Men for mange er det utrygt, at vi ikke ved, hvem det bliver, siger Sebastian Bisgaard.
Foreløbig er der tilmeldt seks til Vejle Idrætsfestival. Sebastian Bisgaard selv er at finde på fodboldholdet, men der er mange andre sportslige aktiviteter.
Bifos har også deltaget i Aalborg Cup.
- Vi vandt én kamp, men vi deltager ikke for at vinde, men på grund af det sociale samvær, fortæller Sebastian Bisgaard.
Formand for Brønderslev Kommunes social- og sundhedsudvalg, Ole Jespersgaard (S), understreger, at der er kommunalt ansatte, der er involveret i Bifos.
- Det vil vi ikke ændre ved, for det er godt med motion, siger han.
Man kan også læse opslagene på frivilligjob.dk
Interesserede kan søge jobbene hos sebbe3001.@gmail.com eller kontakt Sebastian Bisgaard på tlf. 2267 7471.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.