Katte

Brug ikke hundes loppemidler til katten

Får din kat lopper, kan du ikke bruge hundens loppemiddel - du skal ud og købe nyt

Katte kan ikke tåle loppemidler, der er beregnet til hunde. Foto: Iris/Scanpix
Katte kan ikke tåle loppemidler, der er beregnet til hunde. Foto: Iris/Scanpix

DANMARK: Sundhedsstyrelsen har modtaget flere henvendelser om, at katte er blevet syge, fordi de er blevet behandlet med et loppebekæmpelsesmiddel til hunde.

- Derfor advarer vi nu katteejere mod at bruge loppebekæmpelsesmidler, der er godkendt til hunde. Advarslen fremgår allerede af produktinformationen for loppemidlerne, men vi får desværre alligevel løbende indberetninger om katte, der er blevet forgiftet, skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Højsæson for lopper

Det er ifølge Miljøstyrelsen højsæson for lopper sidst på sommeren frem til omkring jul. Forgiftningen af kattene sker, når de bliver udsat for kontakt med stoffet permethrin, der indgår i en del loppemidler til hunde.

Situationen kan opstå, hvis en katteejer bruger et af disse hunde-loppemidler til deres kat eller i ekstreme tilfælde, hvis en kat er i nærkontakt med en hund, der er blevet behandlet med et permethrin-holdigt loppemiddel.

Sådan undgår du det

Hvis din kat skal behandles for lopper, skal det ske med et loppemiddel specifikt godkendt til brug på katte.

Hvis du er i tvivl, så tjek, om der er permethrin i det loppemiddel, du vil bruge til din kat. Kontakt eventuelt en dyrlæge eller et apotek, hvis du er i tvivl.

/BLM/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden