Morsø

Brugte juletræer er penge værd

Håndboldklubben VIF på Sydvestmors tjente i weekenden 5348 kroner på at hjælpe folk af med de udtjente træer

Frivillige fra håndboldklubben VIF samlede brugte juletræer ind i weekenden og fik en tyver pr. træ. Foto: Peter Mørk
Frivillige fra håndboldklubben VIF samlede brugte juletræer ind i weekenden og fik en tyver pr. træ. Foto: Peter Mørk Foto: Peter Mørk

SYDVESTMORS: For andet år i træk har håndboldklubben VIF sørget for, at julen - eller i hvert fald juletræet - er båret ud med maner. Klubbens medlemmer tilbød nemlig i weekenden at afhente brugte juletræer for en rund tyver.

Et halvt hundrede børn og voksne fra klubben trak i arbejdstøjet, og efter en gang formiddagskaffe og boller i Sydvestmors kultur- og Fritidscenter i Hvidbjerg - der er VIF’s hjemmebane - kørte de i trailerefterhængte biler rundt til stort set alle husstande i området.

VIF forsøgte sig også sidste år med juletræsindsamlingen. Det gav omkring 3500 kroner til klubbens ungdomsarbejde. I år blev indtægten noget større. Helt præcis 5348 kroner.

- Men det vigtigste er, at vi har haft hyggelig dag, med aktivitet på tværs af alder, fortæller Rasmus Kjær, medlem af klubbens håndboldudvalg og primus motor i juletræsindsamlingen.

Træerne blev efterfølgende forvandlet til flis.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden