Brunhilde har fået ny præsident

Birgitte Josefsen afløser Birte Galland som præsident.

Birgitte Josefsen er ny præsident for Lions Club Brunhilde. ?Arkivfoto

Birgitte Josefsen er ny præsident for Lions Club Brunhilde. ?Arkivfoto

BRØNDERSLEV:LION’s Club Brunhilde er klar til et nyt klubår - med en ny bestyrelse og i alt 25 medlemmer.

Ny præsident er Birgitte Josefsen, som afløser Birte Galland. Birte Galland er følgelig past-præsident, og vicepræsident er Bente Justesen. Berit Skovgaard fortsætter som sekretær og ny kasserer er Birthe Christensen, hun afløser Pia Bendixen. Ny clubmester er Inger Marie Skoven, der afløser Birthe Christensen og Hanne Thor overtager tailtwister-rollen efter Helga Sivesgaard Olesen.

- 25 friske piger er klar til at smøge ærmerne op i den gode sags tjeneste og udføre aktiviteter, der indbringer midler til velgørende formål lokalt, nationalt og internationalt, lyder det fra Helga Sivesgaard Olesen, der er formand for pr-udvalget.

- Vi holder traditionerne i hævd og udfører som tidligere år følgende aktiviteter:

Modeshow, Juleskrab, Tulipan-aktiviteten og i de lige år deltager vi i Forårsmessen i Brønderslevhallen, og undertiden medvirker vi også i Open by Night arrangementer.

I mange år har Brunhilde også deltaget i Brønderslev Marked med det meget populære salg af marmelader, ikke mindst hyben marmelade og syltede hyben, og syltede asier og rødbeder.

Det sker ikke i år. Der er i klubben truffet beslutning om at stoppe denne enormt tidkrævende og

også fysisk hårde aktivitet

- Langt de fleste i klubben har efterhånden flere år på bagen og magter ikke denne aktivitet mere. Vi er naturligvis kede af at skuffe mange, der år efter år har købt vore populære produkter.

- Men vi vil i det nye klubår arbejde på at finde en ny aktivitet som erstatning for markedet. Vi går nemlig alle stadig stærkt ind for aktiviteter, der kan indbringe midler til velgørende formål, tilføjer Helga Sivesgaard Olesen.

Klubårets første aktivitet er modeshow i den Runde Pavillon, der finder sted 24. september.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.