Boksning

Bruun mod afrikaner

Pandrup-bokseren gør comeback i den professionelle ring mod ung men erfaren bokser fra Tanzania.

Kasper Bruun vandt sin 14. sejr som professionel i en tæt kamp mod en erfaren georgier. Foto: Michael Koch.
Kasper Bruun vandt sin 14. sejr som professionel i en tæt kamp mod en erfaren georgier. Foto: Michael Koch.

Den professionelle nordjyske bokser Kasper Bruun skal for første gang i karrieren have afrikansk modstand, når han går i ringen næste gang 7. april i Aalborg. Modstanderen bliver den blot 19-årige Said Zungu fra Tanzania, der har 23 kampe med 19 sejre, ni nederlag og én uafgjort som udbytte. Den seks år ældre Kasper Bruun fra Pandrup Bokseklub har kun 13 kampe på bagen, og mødet med Zungu bliver hans første kamp siden den dramatiske uafgjorte duel mod engelske Ryan Barrett i december. Her fik nordjyden en stor flænge over det ene øje, men nu har lægerne givet grønt lys til et comeback. Kampen skal bokses i letmellemvægt over otte omgange og bliver Kasper Bruuns første for den nye boksestald Euro Event. Der kommer yderligere tre professionelle kampe på plakaten i forbindelse med førstedagen af DM i boksning for amatører i Aalborg Kongres & Kulturcenter.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden