Bruun vandt mod hård georgier

Kasper Bruun hentede sin 13. sejr som professionel i en hård matchning mod den erfarne georgier Nugzar Margvelashvili

Søren Olsson,
Kasper Bruun hentede sin 14. sejr som professionel, men var hårdt matchet mod en erfaren georgier. Foto: Michael Koch
Litauen 8. april 2012 00:32

I de første omgange lignede det en kamp, som Kasper Bruun ville køre sikkert hjem. Roligt og afdæmpet fulgte han sin taktik og arbejdede godt med sit venstre jab for derefter at følge op med højrehånden. De tre første omgange vandt han knebent, og i fjerde omgang havde han så georigieren til tælling efter en fremragende uppercut. Herfra troede man, at sejren skulle køres sikkert hjem, men georgieren fik overtaget i femte og sjette omgang, som han vandt knebent. Bruun var rystet i sjette omgang efter en god kombination. - Han får mig presset lidt med en god kombination, men jeg synes, jeg kommer godt igen i de sidste omgange. Egentlig troede jeg bare, at han skulle have et lille puf mere, da jeg havde haft hajm i gulvet, men han var en erfaren og hårdfør mand, siger Kasper Bruun. I syvende omgang genvandt han overtaget og havde overskud til lidt show for fotograferne, da han i en holde-situation løftede modstanderen op på ryggen. Syvende og ottende omgang gik til Bruun, der også fik sat et cut over geoergierens højre øje, og det satte gang i en sidste offensiv, så sejren blev kørt sikkert hjem. - Jeg fik givet ham et cut og lugtede blod, men så fik jeg også selv et og frygtede, at det var samme sted som mod Ryan Barrett. Men det var det heldigvis ikke, siger han. Dommerne scorede kampen : 79-72, 79-72, 79-72 alle til Kasper Bruun NORDJYSKE scorede: 78-73 til Kasper Bruun Knockout til Khattab Stævnets anden kamp gav en flot sejr til den debuterende Abdul Khattab, der var oppe imod den meget uortodokse litauer Sergej Drob. Khattab vandt første omgang klart, og i anden omgang stoppede han uden problemer sin modstander. Også den anden debutant Stephan Alms var overlegen og stoppede sin litauiske modstander allerede i første omgang efter to gange i gulvet. Også den tidligere Sauerland-bokser Kim "Goldenboy" Poulsen vandt sin kamp på knockout. I anden omgang havde han sin georgiske modstander til tælling to gange, og da Beka Sajaia blev rystet endnu engang,besluttede kamplederen at stoppe kampen.k

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...