Bryghus retter ind efter krav
Nu er der ikke mere at komme efter, mener restauratør Claus Søgaard
Opdateret kl. 21:05
AALBORG: Ejeren af Søgaards Bryghus, Claus Søgaard, har nu opfyldt kravene Fra Aalborg KoMmune om at reducere den meget omtalte udeserveringspavillon på C. W. Obels Plads i Aalborg.
Restauratøren bragte manges sind i kog ved at opføre den markante serveringsbygning på den centrale plads i midtbyen.
Kritikerne kaldte således bygningsværket for bl.a. en regulær øjebæ.
Ikke mere at komme efter
Sagen har været en politisk varm kartoffel for politikere i Aalborg Byråd, og enden på den politiske behandling blev, at by- og landskabsudvalget traf den afgørelse, at selve plateauet må blive liggende.
Derimod skal alt højere end 90 centimeter fjernes af bygherren, lød politikernes dom.
- Og det har vi nu brugt nogle dage på at få gjort, siger restauratør Claus Søgaard og tilføjer:
- Jeg kan ikke forestille mig, at der på det foreliggende grundlag skulle være mere at komme efter.
Har kostet en del penge
Claus Søgaard afviser meget bestemt at kommentere sagen.
Dog giver han udtryk for, at pavillon-sagen har kostet ham langt over 100.000 kr.
Claus Søgaard markerer i øvrigt afgørelsen på sagen ved at sælge sort øl for en 10’er hele dagen i dag torsdag 8. maj.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.