Bryghuset udvider
Det gamle Hyggekrogen er ved at blive omdannet til et nyt insted i hjertet af Hjørring
HJØRRING: De små danske bryghuse har generelt haft det svært under den økonomiske krise, men Bryghuset Vendia ser ud til at stortrives.
I øjeblikket har håndværkere travlt i Svinget, hvor der i gamle dage var Hyggekrogen. Boligforeningen AB er i gang med at renovere lokalerne, der har stået tomme i over 20 år, så Bryghuset Vendia kan leje sig ind.
- Vi har været på jagt efter det rigtige sted i et par år, men sommetider ligger det lige for, siger Erik Lytzen, der er formand for bryghuset.
Han er ikke i tvivl om, at placeringen i Svinget får hundrede meter fra Codanhus, Springvandspladsen og Mammutpladsen er den helt rigtige. Den eneste betænkelighed har måske i virkeligheden været stedets fortid som Hyggekrogen.’
For Bryghuset Vendia har helt andre planer med stedet. Det skal ikke være et værtshus, men et helt nyt koncept.
- Det er ikke et koncept, som er set andre steder i Jylland, siger bryghusets direktør, Kristian Rise.
Stedet kommer til at hedde V. Det bliver en bistro, en bar, en delikatesse og take away samlet under et tag.
- Det bliver en light udgave af bryghuset. Det henvender sig til et lidt yngre publikum. Hvis bryghuset er for plus 40, så bliver V også for de unge - for plus 20, siger Erik Lytzen.
Fra starten af september kan gæsterne på V få en øl og en snack efter fyraften, en cocktail eller et glas vin, inden de skal i byen, spise eller hente en nem frokost eller aftensmad.
Og så kan man købe nogle af lækkerierne kendt fra bryghuset med sig hjem. Lige fra brød over confiteret and til saucer. toto
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.