Velgørenhed

Bubber hjælper kræftramte børn

Den kendte tv-mand optræder på lørdag hos Pedersen & Nielsen Automobiler

Bubber sælger forskellige varer på auktion. PR Foto
Bubber sælger forskellige varer på auktion. PR Foto

FREDERIKSHAVN: Lørdag 7. december klokken 13.30 optræder Bubber i udstillingslokalet hos Pedersen & Nielsen Automobiler i Frederikshavn.

For tredje år i træk rejser Bubber og ugebladet Ude og Hjemme landet rundt med et indsamlingsshow.

Målet er at samle penge ind til børnene på de fire kræftafdelinger i Aalborg, Skejby, Odense og København.

Sidste år samlede turneen en kvart million kroner ind, så Bubber kunne besøge de fire kræftafdelinger med en check på 67.000 kroner til hver.

Indsamlingen besøger i alt 30 byer i hele Danmark, og hvert sted vil Bubber stå på scenen og skabe en herlig julestemning, mens han holder auktion over en række gaver fra byens butikker. Alle pengene går til de kræftramte børn, mens udgifterne dækkes af de handlende og ugebladet Ude og Hjemme.

Der er lokalt doneret produkter for kr. 13.442 kroner.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden