Bundsolidt af Mors-Thy
Kom fredag tilbage på vinderkurs mod Nordsjælland
Opdateret kl. 12:16
HÅNDBOLD: Fredag aften drog Ian Marko Fog og hans nordsjællandske mandskab mod Mors, hvor Mors-Thy inviterede til håndboldfest foran det sagnomspundne Bette Balkan-publikum i Sparekassen Thy Arena på Mors.
- Alle dem der kom på banen bød ind med en eller flere gode aktioner, sagde Mors-Thys træner, Søren Hansen efter sejren på 29-22.
Mors-Thy trak fra frem mod pausen og førte 14-11 efter de første 30 minutter.
I anden halvleg fik Mors-Thy hurtigt to udvisninger, som atter bragte gæsterne med i kampen ved 17-16.
Nordsjælland blev herefter afvist af en kogende arena med 1323 tilskuere og et tændt hjemmehold, som på kynisk vis fik bragt sig foran 22-16 med et kvarter tilbage af opgøret. Så var det hele afgjort.
Erik Toft blev topscorer med syv mål, mens Macus Dahlin nettede seks gange.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.