Bunkermuseum i børnehøjde
Børn vil have levende fortællinger og ikke kedelige plancher
Opdateret kl. 18:52
HANSTHOLM: Hvis man stadig vil have kunder ind i butikken - så skal man forny sig. Det gælder også Bunkermuseum Hanstholm, som netop har åbnet for sæsonen. Et af museets nye tiltag er fortællinger for børn.
Centralt i museet har man indrettet et børneformidlingsrum, hvor man kan høre Hanstholm-fæstningens historie i børnehøjde. Det er Mette Eriksen, som er museumsvært, der står for fortællingerne. Hun arbejder professionelt med eventyrfortælling. Her er det bare ikke eventyr, men fakta krydret med fiktive personer.
- Det er en historisk fortælling, hvor jeg formidler fakta og øjenvidneberetninger men gennem nogle fiktive personer, siger Mette Eriksen, inden hun træder ind i fortællerrollen. Hendes ønske er at formidle, hvordan det var, da tyskerne indtog og boede i byen.
- Det er for at gøre en fjern historie mere virkelig for børnene, siger Mette Eriksen.
Bunkermuseum er på mange måder et ganske traditionelt museum med udstillede genstande, plancher, lidt video, og hvor man ellers kan læse sig til en masse informationer. Det gider børn bare ikke.
- Det handler om at gøre det levende, for børnene gider ikke gå rundt og læse det hele, siger Mette Eriksen.
12-årige Katrine Vinter Christensen fra Skovsgård var sammen med sin familie taget en smuttur til Hanstholm.
- Jeg synes, at det er en lærerig historie. Og hold da op hvor må det have været svært at være barn dengang. Det gør mig helt lidt bange, siger Katrine Vinter Christensen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.