Bureaukrati må ikke stå i vejen

Hvordan får vi i EU mere vedvarende energi fra havvind?

Af Pernille Weiss

medlem (K) af Europa-parlamentet:

GRØN OMSTILLING: Bureaukrati må ikke stå i vejen for grøn omstilling

”The answer is blowing in the wind”, lyder en gammel Bob Dylan-sang fra før jeg blev født.

Omkvædet er universelt, for der ér vitterligt meget i denne verden, hvor svaret ikke sådan lige er til at slå op i en tabel. Ikke desto mindre er der nu kommet lidt flere konkrete svar på spørgsmålene om, hvordan vi i EU får mere vedvarende energi fra havvind.

VI SKAL gerne have produktionen af havvindenergi op fra de nuværende 12 GW til 300 GW i 2050. Noget, der omtrent koster 800 mia. euro, hvilket understreger vigtigheden af at gøre havvindprojekter attraktive for private investorer.

Havvind handler ikke kun om grøn strøm til elektrificering af vores biler og boliger.

Havvind er også forudsætningen for, at vi kan accelerere udvikling og skalering af grøn hydrogen (brint), som er afgørende for CO2-reduktion i den tunge transport og i de energiintensive industrier.

I DENNE uge stemte Europa-Parlamentets energiudvalg om en rapport med forslag til, hvordan EU’s havvindstrategi kan realiseres.

Jeg har stået for forhandlingerne på vegne af min partigruppe, EPP, ligesom danske Morten Helveg og Niels Fuglsang gjorde det for deres.

I ugen efter næste stemmer hele parlamentet, og så kan Kommissionen komme i gang med det praktiske arbejde af det, der kræver justering af gældende love og regulativer.

EN AF de såkaldte ”knaster” i forhandlingerne, som jeg tænker, har særlig relevans for Nordjyskes læsere, handler om ”permitteringer’” eller på dansk tilladelser til opførelse af vindmøllerne.

Det er kendt som noget værre bøvl. Det går langsomt, det er møg-bureaukratisk, og omfanget af høringsberettigede er også ret omfattende.

DET ER de hidtidige erfaringer både til lands og til vands. For vindmøllerne er jo ikke sådan til at snige ubemærket ind i landskabet.

Naboskaber påvirkes på mange måder, og det handler ikke kun om, hvorvidt man synes, møllerne er grimme eller ej.

Ejendomsværdier påvirkes, og så diskuteres det fagligt, hvordan møllerne også påvirker miljøet og især biodiversiteten.

HVAD HAVVIND angår, er produktion af vedvarende energi heller ikke det eneste, der foregår til vands. Fiskere, forsvaret og biodiversiteten er der også med hver deres vigtige funktion, som ikke sådan bare kan skubbes til side.

De skal alle kunne være der, og heldigvis har havet omkring EU også mange muligheder, så det skal nok lykkes.

Men uanset gælder, at vi må erkende, at tilladelser til vindmølleprojekter ikke bare er en opgave for en kvik-skranke henne i kommunen eller anden nærmeste myndighed.

DERFOR ER jeg meget tilfreds med, at rapporten ikke stirrer sig blind på, at vejen til mere havvind afhænger af, at tilladelser til projekterne bliver nemmere at få. Tilladelserne skal udarbejdes med den nødvendige grundighed, som sikrer, at vi som minimum ikke byrdeoverfører skade på miljøet til næste generation.

Hastværk er nu engang lastværk.

Derfor er jeg især glad for, at rapporten understreger fuld livscyklus tilgang til produktionsmetoderne. At grave udtjente møllevinger ned er ikke vejen frem til en bæredygtig fremtid.

I FORHANDLINGERNE om parlamentets havvindstrategi var det flere gang oppe at vende, om det kunne være en idé, at tilladelser automatisk kunne gives, hvis ikke der havde været nogle aktive indsigelser imod dem i en given og helst ikke for lang periode.

For enhver fan af mere magt til EU og flere beslutninger hen over hovedet på det nære demokrati og naboerne til projekterne ude i virkeligheden er det jo den rigtige vej at løbe. Men jeg er helt sikker på, at så ville hele havvindambitionen løbe ind i en solid og høj mur af borger- og interessentmodstand og heraf følgende investorusikkerhed. Så det kæmpede jeg imod.

HELDIGVIS VAR der også flertal for at pege på, at tilladelsesprocesserne skal gøres hurtigere - men hverken med brug af tvang eller automatik.

EU er en demokratisk forening i ord og handling. Det betyder, at vi i praksis hylder det levende ord i aktive, inddragede dialog med de relevante interessenter og faglige eksperter.

Det betyder, at der er åbenhed og transparens i processerne og hermed de bedste vilkår for at den måde, vores omverden kommer til at se ud på gennem den grønne omstilling af vores samfund - med vindmøller, solceller, energiøer og alt muligt andet, som erstatter kulkraftværkerne store skorstene og dybe kratere - giver mening, mødes med accept og skaber værdi ud over det absolut klimarelaterede.

EU’s havvindstrategi er en del af de mange instrumenter til at nå klimamålene i EU’s klimalov og EU’s bidrag til Parisaftalen. Den skal, som nævnt i starten sikre, at der kommer gang i investeringerne, så vindmøllerne hurtigst muligt kan komme til at dreje.

Måden, vi griber den opgave an på, viser også resten af verden, hvordan den grønne omstilling bedst gribes an og hvordan havvindstrategien også skaber mere vækst og udvikling for de europæiske økonomier. For den grønne omstilling er uomgængelig og umulig at gennemføre uden en sund økonomi, så vi bliver ved med at have råd til at forske og udvikle i klimarigtig energi og dens vej fra blandt andet møllevinge til dig eller min nye varmepumpe eller el-bil.

Glædelig 2. søndag i advent.

Pernille Weiss skriver første søndag i hver måned om sit arbejde i EU. Medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti. Uddannet sygeplejerske, cand.scient. i sundhedsvidenskab, master i innovation og ledelse (LAICS) og certificeret sexolog. E-mailadresse: pernille.weiss@europarl.europa.eu.

Brød.9:

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.