Stenild

Busejer: Lettet over, at alle er i live

Ejeren af det busselskab, der torsdag var involveret i en større ulykke, er lettet over, at ingen omkom ved ulykken


Opdateret 01. december 2016 kl. 21:18

STENILD: Det var en bus fra Terndrup Taxa & Turistbusser, som torsdag eftermiddag blev påkørt bagfra af en lastbil.

Direktør i Terndrup Taxa & Turistbusser Kenny Thygesen er først og fremmest lettet over, at ikke flere kom til skade.

- Jamen, det er aldrig rart, når man arbejder med persontransport, at der sker ulykker. Men derfra må vi sige, at vi er meget lettede over, at der ikke skete mere, siger direktøren.

Han blev selv kaldt ud til ulykkestedet, men er ikke inde i detaljerne omkring, hvorfor lastbilen kørte ind i bussen bagfra.

- Jeg ved ikke, hvad der er sket, og jeg har ikke haft mulighed for at tale med chaufføren endnu, så jeg kan ikke fortælle nærmere, siger Kenny Thygesen.

Nordjyllands Politi har oplyst, at bussen indeholdt 38 asylbørn, men hvor de skulle hen, er direktøren ikke klar over.

- Det er ikke mit bord, så jeg er ikke klar over, hvad det var for en tur, siger direktøren og fortsætter:

- Men jeg er bare glad og tilfreds med, at der ikke skete mere med nogen. At alle har det godt trods omstændighederne. Så er det sgu lige meget med busser og lastbiler, der er ødelagt, det er bare materielle ting.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden