Politiet: Buschauffør skyld i ulykke med asylbørn
Nordjyllands Politi mener, at buschaufføren forårsagede, at en bus med 38 asylbørn blev ramt bagfra af en lastbil - nu er han sigtet for uagtsom legemsbeskadigelse
STENILD: En buschauffør bliver nu sigtet for at være skyld i, at en lastbil 6. oktober kørte op bagi en skolebus med 38 børn og unge fra Børnecenter Skørping. Det er konklusionen på politiets efterforskning af ulykken, og buschaufføren er derfor blevet sigtet for blandt andet overtrædelse af straffelovens paragraf 249 om uagtsom legemsbeskadigelse.
Det oplyser politikommissær Jørn Kresten Nielsen, Nordjyllands Politi.
Ville skabe ro i bussen
Den voldsomme ulykke skete omkring klokken 14.30 i Stenild, da de 38 børn og unge var på vej hjem efter sprogundervisning. Afhøringen af vidner og personer impliceret i ulykken har tegnet et billede af, at bussen pludselig bremsede hårdt op uden nogen trafikmæssig grund og derved blev ramt af lastbilen bagfra.
Årsagen til den hårde opbremsning var angiveligt, at buschaufføren ville skabe ro i bussen, forklarer Jørn Kresten Nielsen. Inden ulykken havde børnene angiveligt været meget urolige og løbet frem og tilbage i bussen, og buschaufføren havde flere gange havde forsøgt at dæmpe gemytterne uden held.
Alvorlige skader
10 af børnene kom til skade ved uheldet og blev efterfølgende kørt på sygehuset. Fire af dem kom så alvorligt til skade - blandt andet med alvorlige knoglebrud - at politiet altså har vurderet, at chaufføren har overtrådt straffeloven.
Straffelovens paragraf 249 har en strafferamme på fire måneder og i særligt skærpende tilfælde op til otte års fængsel.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.