Glad for fart? Her har du størst risiko for at blive blitzet

Se her hvor politiet i Aalborg var flittigst med bødeblokken i 2019

Der blev "skrevet" en halv million fartbøder sidste år. Arkivfoto: Andreas Falck

Der blev "skrevet" en halv million fartbøder sidste år. Arkivfoto: Andreas Falck

AALBORG:Det går stærkt i trafikken. Også lidt for stærkt, når man ser på antallet af fartbøder.

Særligt her i Aalborg har både bilister og politiet travlt. Det viser nye tal for, hvor mange bøder, der blev udskrevet i 2019.

Det er sammenligningstjenesten lånio.dk, der har fået aktindsigt i Rigspolitiets data om automatiske fartkontroller (ATK) - både fotovogne og stærekasser.

Tallene viser, at der på landsplan blev udskrevet godt en halv million bøder til en samlet værdi af 777 millioner kroner i 2019.

Her i Aalborg var vi gode til at trykke på speederen sidste år. Arkivfoto: Torben Hansen

Her i Aalborg var vi gode til at trykke på speederen sidste år. Arkivfoto: Torben Hansen

Særligt her i Aalborg Kommune havde vi som sagt haft fart på. Ifølge lånio.dks tal lander vi nemlig på en tredjeplads over de kommuner, hvor der er blitzet flest bilister.

I 2019 blev der i Aalborg skrevet godt 20.000 bøder til en værdi af mere end 30 millioner kroner.

Måske ikke så overraskende var det Nordjyske Motorvej (3330 bøder), hvor flest fik et grynet billede til fotoalbummet. Herudover blev de mest blitzede veje i Aalborg Hobrovej (2141 bøder) og Ådalsmotorvejen (1743 bøder).

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.