International mediestorm sætter ikke Aalborg på verdenskortet

Omkring 70 millioner mennesker har læst om pengene, der forsvandt, men ingen snakker om kunst

Den seneste udstilling handler om fremtidens arbejdsliv, og kunstneren har efter sigende snuppet pengene som en del af kunstværket, der er en protest mod lave lønninger. Foto. Henrik Louis <i>Foto:Henrik Simonsen</i>

Den seneste udstilling handler om fremtidens arbejdsliv, og kunstneren har efter sigende snuppet pengene som en del af kunstværket, der er en protest mod lave lønninger. Foto. Henrik Louis Foto:Henrik Simonsen

AALBORG:De seneste dage har været turbulente hos Lasse Andersson, som er direktør for Aalborgs kunstmuseum, Kunsten.

- Vi er hele tiden i kontakt med de største medier i hele verden. Vi prøver at snakke om kunst og udstillinger, men alle vil bare tale om, at der mangler 534.000 kroner, fortæller han.

Han taler om et kunstværk som oprindeligt skulle sætte tanker i gang om værdien af at arbejde - symboliseret med lidt over en halv million kroner hængt i glas og ramme. Da kunstværket blev afsløret, manglede pengene imidlertid, og værket havde skiftet navn til "Take the money and run".

De seneste dage har mediebevågenheden været enorm, og Lasse Andersson anslår, at over 70 millioner mennesker fra hele verden har læst historien om den halve million, der er blevet bortført.

Det er nærliggende at tænke, at reklameværdien er enorm, men ifølge direktøren har den megen omtale endnu ikke genereret væsentlig ny trafik til museet. Til gengæld har det krævet en stor arbejdsindsats, og staben på museet håber, at medieomtalen får en betydning i fremtiden.

- Jeg vil ikke sige, at vi har lært noget endnu, men vi har virkelig fået en oplevelse, fortæller han.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.