Coronatallet stiger: - Test før fest, lyder det fra myndighederne

Kommune og politi løfter pegefingeren og appellerer til, vi overholder restriktioner og advarer om, at vi er på vej mod en kommunenedlukning

Allerede for en uges tid siden blev Jomfru Ane Gade udnævnt til hotspot, nu løfter myndighederne pegefingeren yderligere. Arkivfoto: Martin Damgård

Allerede for en uges tid siden blev Jomfru Ane Gade udnævnt til hotspot, nu løfter myndighederne pegefingeren yderligere. Arkivfoto: Martin Damgård

AALBORG:Coronasmitten i Aalborg stiger fortsat - særligt blandt de unge. Derfor skal vi nu alle stå sammen og tænke os om, lød opfordringen fredag formiddag på et pressemøde i Studenterhuset.

Smitten stiger stadig, og det er bekymrende. Foto: Lars Pauli <i>Foto: Lars Pauli</i>

Smitten stiger stadig, og det er bekymrende. Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

- De unge er gode til at blive testet. Vi kan se dem stå i kø ved testcentrene, men vi står i en alvorlig situation, hvor tallet stiger, og det er bekymrende, siger Jan Nielsen, der står i spidsen for kommunens kriseberedskab.

De seneste tal viser, at de 16-30-årige udgør 80 procent af de nysmittede i kommunen.

- Vi skal holde fast i de gode vaner, vi skal teste før fest. Min opfordring skal lyde - test, test, test, siger han og opfordrer til, at man overholder restriktioner og anbefalinger fra myndighederne og begrænser, hvor mange værtshuse, man besøger på én aften.

Fra Nordjyllands Politi bliver det understreget, at man vil intensivere kontrollen med, at restauranter og værtshuse tjekker gæsternes coronapas.

- Politiets rolle er en synlig tilstedeværelse. Vi har været massivt tilstede i Jomfru Ane Gade og i resten af de miljøer, de unge bevæger sig i. Men det særlige ved Jomfru Ane Gade er jo, at der ligger mange restaurationer på et relativt lille areal ved siden af hinanden . Vores opgave er også at sørge for, der ikke bliver en ophobning eller opsamling af mennesker i Gaden og i det øvrige offentlig rum, siger vicepolitiinspektør, Henrik Skals, fra Nordjyllands Politi.

Vicepolitiinspektør, Henrik Skals, advarer om, at der ikke er påbud længere. Nu er lukning første og eneste sanktion på brud med restriktionerne. Foto: Lars Pauli <i>Foto: Lars Pauli</i>

Vicepolitiinspektør, Henrik Skals, advarer om, at der ikke er påbud længere. Nu er lukning første og eneste sanktion på brud med restriktionerne. Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

Han advarer også restauratørerne om, at tiden med påbud er slut. Nu betyder det lukning af en beværtning, hvis restriktionerne ikke overholdes, og tingene kommer ud af kontrol.

- Vi intensiverer kontrollen, så alle der kommer ind har et gyldigt coronpas. Hvis vi ser lignende tilfælde, så giver vi ikke kun påbud. Vi lukker ned med det samme, siger Henrik Skals og minder med et smil de unge om.

- Husk, hvis I har tømmermænd, der ikke går væk med en panodil, så overvej, om I kan være smittet med corona og bliv testet, siger han.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.