Se de festlige billeder: Flyvende start på Lyden af Nibe

Endelig blev det torsdag - tid til lækker livemusik og festivalstemning i Nibe

Store smil fra to Phlake-fans til åbningen af Lyden af Nibe. Foto: Henrik Louis <i>Foto:Henrik Simonsen</i>

Store smil fra to Phlake-fans til åbningen af Lyden af Nibe. Foto: Henrik Louis Foto:Henrik Simonsen

AALBORG:Musikken spiller, fadølshanerne pumper løs og en stor flok glade mennesker hygger sig i solstrålerne.

Det dufter rigtig meget af festival i Nibe i dag, hvor startskuddet er gået til de fire koncertdage under navnet Lyden af Nibe; et arrangement, der blev udsolgt i raketfart, hvilket må siges at være et klokkeklart signal om, at der er et stort savn til fest, farver og fællesskab i Nibe Festivalens tegn.

Skalskoven er i år skiftet ud med plænen mellem festivalens hovedkontor og Limfjorden, hvor der er stablet en mini-udgave af en festivalby på benene med stort, åbent telt, en scene, en god håndfuld drikke- og madboder og tre publikumssektioner med diverse hyggehjørner.

Vejret kunne ikke blive meget bedre. Foto: Henrik Louis <i>Foto:Henrik Simonsen</i>

Vejret kunne ikke blive meget bedre. Foto: Henrik Louis Foto:Henrik Simonsen

På dagens plakat er Phlake, som åbnede ballet, Clara, Magtens Korridorer, Jung og Tv2. Mens festivalteltet ikke er nær så publikumspakket som almindeligvis, er der masser af fællessang, dans og opbakning i form af store og lange klapsalver til musikerne på scenen, der med al tydelighed nyder at være "på græs" igen.

Glædeligt gensyn med Nibe

En af de glade festivalgæster, der har fundet vej til Nibe i dag, er Randi Graff. Hun har været på Nibe Festival som gæst i 13 år, og var slet ikke i tvivl om, at hun måtte forbi og opleve Lyden af Nibe.

- Vi sad klar med tre devices, vi skulle bare have billetter! Det her er vores ferie, og vi er her hundrede procent for stemningen. Man kan godt mærke forskel fra festivalen. Normalt er der mange flere, man kender, men det er fint. Det er meget bedre end ingenting!

Spørger man Randi, hvad hendes bedste Nibe-minde er, kommer svaret prompte.

- Min kæreste og jeg mødte hinanden på festivalen i jægerhytten. Så vi har tre års jubilæum på lørdag.

I 2009 er Randi Graff blevet foreviget og senere printet på et hegnsbanner. Selvsamme briller som på billedet er hevet med i dag. Foto: Henrik Louis <i>Foto:Henrik Simonsen</i>

I 2009 er Randi Graff blevet foreviget og senere printet på et hegnsbanner. Selvsamme briller som på billedet er hevet med i dag. Foto: Henrik Louis Foto:Henrik Simonsen

Kom selv i god stemning med alle billederne fra førstedagen på Lyden af Nibe i billedgalleriet her.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.