EMNER

Byens stærkeste drenge og piger

27 atleter dystede i bænkpres i FFK-Centret

Der var tungt jern på vægtstængerne ved ”Frederikshavns Stærkeste”. Den ene af arrangørerne, Patrick Christensen, satte uofficielt danmarksrekord med et løft på 200 kg.               Foto: Michael Koch
Der var tungt jern på vægtstængerne ved ”Frederikshavns Stærkeste”. Den ene af arrangørerne, Patrick Christensen, satte uofficielt danmarksrekord med et løft på 200 kg. Foto: Michael Koch

FREDERIKSHAVN: Mens de fleste andre nød det gode solskinsvejr, gik i haven eller gjorde sejlbåden klar, pumpede 27 drenge og piger lørdag eftermiddag jern i FFK-centret på Flade Engvej.

21-årige Jonas Christensen og 23-årige Patrick Christensen stod for arrangementet ”Frederikshavns Stærkeste”.

Godt 180 tilskuere heppede på de lokale muskelmænd og -kvinder, der på skift gik på scenen og lagde an til bænkpres i et inferno af lyd og lys.

Syv piger og 20 drenge var tilmeldt konkurrencen, og den ene af arrangørerne, Patrick Christensen, satte trumf på et perfekt stævne ved at sætte uofficielt danmarksrekord med 200 kg i bænkpres.

- Jeg har aldrig før løftet så meget, så det var helt perfekt, sagde Patrick Christensen, der nu kan kalde sig ”Frederikshavns Stærkeste”.

Det samme kan Ida Marie Nielsen, der vandt pigernes klasse med et løft på 55 kg.

Mr. Fitness, Henning Kristensen, der er tidligere verdensmester, overrakte medaljer.

Jonas og Patrick træner begge seks gange om ugen, og efter lørdagens stævne er de indstillet på, at ”Frederikshavns Stærkeste” skal være en årlig tilbagevendende begivenhed.

Se resultaterne på frederikshavns-staerkeste.dk

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden