Byggeaffald på motorvejen
Der er tabt byggeaffald på motorvejen nord for Limfjordstunnelen
Opdateret kl. 11:58
AALBORG: Politiet har tirsdag formiddag fået flere meldinger fra bilister om, at der ligger byggeaffald på motorvejen i nordgående retning.
Byggeaffaldet er formentlig tabt fra en lastbil, og ligger fra Limfjordstunnelen og helt op til Hjallerup, fortæller vagtchef Poul Fastergaard, Nordjyllands Politi.
Der er ikke tale om store stykker affald, men om mindre klumper, der ligger på kørebanen.
Vejdirektoratet er underrettet, oplyser politiet.