Bygherrer i Hjørring er mest passiv

Studietur til passivhus-bygninger i Darmstadt giver inspiration til et stigende antal nybyggerier i Hjørring Kommune.

Arkitekterne Søren Riis Dietz (tv) og Kjeld Bjerg oplever vækst i passivhus byggeri, hvor en effektiv klimaskærm skal minimere energibehovet med mindst 90 procent. Vinduer er et af de steder, som de har fokus på. Herunder om der er kuldebroer i vindu

Arkitekterne Søren Riis Dietz (tv) og Kjeld Bjerg oplever vækst i passivhus byggeri, hvor en effektiv klimaskærm skal minimere energibehovet med mindst 90 procent. Vinduer er et af de steder, som de har fokus på. Herunder om der er kuldebroer i vindu

Studieture til Hjørring for at se på passivbyggeri kan blive et fremtidsperspektiv. - Samlet set er Hjørring længst fremme med at bygge passivt. Når vi kommer lidt længere frem og er over de børnesygdomme, som der er med alt nyt, har vi noget meget forskelligt at vise frem. Så kan vi invitere på studieture hertil i stedet for til Tyskland, siger Søren Riis Dietz, leder af Dansk Passivhus Center og arkitekt hos Bjerg Arkitektur. Interessen for at bygge passivt i Hjørring området blev for alvor vækket på en studietur i marts 2010 til Darmstadt, som arkitektfirmaet arrangerede sammen med kommunen. Under turen så politikere, boligfolk og ledere af byggefirmaer i Hjørring Kommune eksempler på, hvad tyske pionerer havde opnået i de sidste 20 år på passivbyggerier. Lokal politisk opbakning Siden studieturen er flere byggerier efter samme principper ved at skyde op i den vendsysselske kommune og flere projekter er på vej. Blandt andet var byrådet hurtigt med at tilpasse kommunale renoveringer og byggerier til passivbyggeri, herunder det nye plejecenter på Svanelundsbakken. - Vi er glade for at politikerne i Hjørring er så meget med på ideen om at bygge passivt, udtaler arkitekt Kjeld Bjerg, arkitektfirmaets ejer. Det er ikke blot blandt de 45 deltagere på studieturen til Darmstadt, at ideen er fænget om at forbedre en bygnings klimaskærm, så behovet for tilførsel af energi til varme og el formindskes med mindst 90 procent. Passivopgaver i vækst Interessen for at bygge passivt breder sig som små ringe i vandet. - 80 procent af de vore projekter i Bjerg Arkitektur er passivt, og vi har nu 15 medarbejdere, der er uddannet til at være passivhus designere, oplyser Kjeld Bjerg. Blandt andet skal arkitektfirmaet stå for forvandlingen af en nedslidt almennyttig boligblok på Idræts Alle i Hjørring til et moderne passivhus. Bliver projektet en succes, kan det åbne en motorvej af nye projekter med masser af beskæftigelse, energibesparelse og forbedret indeklima til følge. For et par måneder siden vandt Bjerg Arkitektur en arkitektkonkurrence om en tilbygning og ny hovedindgang til Hjørring Gymnasium efter passiv princippet. EUC Nord har allerede indviet et lignede byggeri, som gjorde stedet til landets første passivskole. Det er langt fra kun Hjørring projekter, der holder de uddannede passivhus designere beskæftiget i arkitektfirmaets afdelinger. Henvendelser fra hele landet Således har Bjerg Arkitektur stået for byggeriet af en børneinstitution i Taastrup udenfor København, og for et år siden vandt firmaet 1. præmie for et passiv projekt i Hornbæk, hvor en døgninstitution skal have en ny boenhed og renoveret en bevaringsværdig hovedbygning. - Vi får henvendelser fra hele landet. Også fra private, som vil bygge eller spørger til passivhuse, siger Kjeld Bjerg. Men selv om der er stigende efterspørgsel efter at bygge passivt efter Darmstadt standard, så oplever arkitektfirmet stadig at det er en del op ad bakke med den slags byggeri. - Vi oplever at nogle er nervøse for hvad det er for noget. Vi har brug for et bygningsreglement for morgendagens byggeri, understreger han. Og Søren Riis Ditz supplerer: - I andre lande har man fundet ud af at tænke i helheder. Jeg kommer lige fra en tur til Oslo, hvor man har bestemt at alt nyt skal være passivhus standard.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.